Nattetimen af Annika von Holdt

Nattetimen af Annika von Holdt

11.11.14
Grum og overraskende thriller

Forfatteren Sean Reeve flytter med sin kone og deres 4-årig datter ind i Ashbourne House - noget der pludseligt virker som en dårlig idé. Naboerne kan nemlig fortælle dem, at huset er bygget på en gammel kirkegård, og at alle de tidligere beboere har mødt en tidlig og uhyggelig død. Bl.a. druknede en lille pige i den nærved liggende sø.

Oveni lider Sean af alvorlige eftervirkninger af en bilulykke. Han har hukommelsestab og ved ikke, hvem han er. Da der begynder at ske mystiske ting i huset, er Sean derfor ikke klar over, om de virkelig sker – eller om de bare foregår i hans hoved!

Jeg var vældig begejstret for Annika von Holdts debut "Hjemsøgt", og "Nattetimen" er en fin efterfølger. Især var jeg vild med slutningen, som jeg synes er rigtig grum og overraskende...

Materialer