Når hjernen går på pension

Af Nina Wegner, Bibliotekar, Horsens Bibliotek.

Jeg har nået den alder, hvor jeg kan skimte arbejdslivets slutdato. Det bliver en af de store livsforandringer, som jeg ser frem til med både angst, glæde og nysgerrighed. Arbejdet og de daglige udfordringer på arbejdspladsen holder hjernen i gang. Ikke mindst samværet med de unge kolleger er vitaminer for tankevirksomheden.

Hvordan bliver hverdagen når de daglige hjernevitaminer pludselig forsvinder? Måske er jeg en lille smule besat af frygten for sygdomme, som svækker hjernen fordi jeg både har og har haft demens-sygdomme tæt på i min familie. Min søster forsvinder ganske langsomt ind i Alzheimers ubønhørlige greb, og det er ret skræmmende at opleve et menneske forandre sig så meget over en kort årrække.

Ingenmandsland

Jeg griber straks til bøgernes verden, for at hente viden og tryghed, når de svære livsforandringer melder sig. Der er skrevet rigtig mange biografier og romaner om emnet, og forfatternes ord og erfaringer bliver det spejl jeg holder op. En af de romaner, som har gjort et stort indtryk på mig er Kirsten Thorups roman ”Ingenmandsland” fra 2003.  Den handler om den 90-årige Carl Sørensen, som mod sin vilje bor på plejehjem. På grund af afasi har han problemer med sproget, og Carl føler sig fængslet i et ingenmandsland. Kirsten Thorup har forsøgt at sætte sig i Carls sted, og hun lader Carl selv fortælle sin livshistorie med det sprog, som han ikke kan få ud over læberne. Carl er vred over sin fastlåste situation, og Kirsten Thorup beskriver helt fremragende og med stor indføling Carls magtesløshed. Romanen vil være meget velegnet i en læseklub, for der er rigtig meget at snakke om. ”Ingenmandsland” findes i bibliotekets læsekredssamling.

Stadig Alice

Den amerikanske forfatter Lisa Genova skrev for 10 år siden romanen ”Stadig Alice”, som blev en bestseller. Romanen handler om Alice, som er professor ved Harvard. Som 50-årig får hun konstateret Alzheimers sygdom. Vi følger omverdenens reaktion og hendes egen angst og tiltagende mentale opløsning set igennem Alice’s briller. Det er en barsk fortælling, som også er filmatiseret med Julianne Moore i hovedrollen som Alice. Jeg vil give både romanen og filmen min bedste anbefalinger. Filmen kan lånes som DVD eller ses via Filmstriben.

Vi er ikke os selv

”Vi er ikke os selv”, er endnu en amerikansk roman skrevet af Matthew Thomas i 2005. Den har ikke opnået samme bestsellerstatus som ”Stadig Alice”, men jeg tøver ikke med at give den mine bedste anbefaling. Den handler om Eileen, som vokser op i New York som enebarn i en familie med irske rødder. Hun er født i 1941, og vi følger hende gennem barndom og voksenliv i 50’ernes og 60’ernes USA. Den amerikanske drøm lever for fuld kraft i Eileens bevidsthed. Hun bryder den sociale arv, tager en uddannelse som sygeplejerske og gifter sig med Ed, som er en meget dygtig og idealistisk forsker. Før han er fyldt 50 begynder Ed at opføre sig mærkeligt. Han bliver mere og mere introvert, trækker sig fra social kontakt, og har svært ved at styre sine aggressive følelser. Det er en roman om et svært familieliv, - og ganske særligt en roman om hvordan demenssygdommen Alzheimers strækker sine mangeforgrenede fangearme ud og påvirker alle pårørende, familie, venner og bekendte. Eileen kæmper for at bevare et værdigt liv, og det er rigtig svært. Hun kæmper for selv at bevare respekten for Ed, og hun forlanger at også sønnen skal respektere sin far.

Tøsne og forsytia

Hvordan bevarer vi respekten for det menneske, som rammes af sygdom i hjernen? Det spørgsmål har Thomas Bredsdorff arbejdet med i biografien ”Tøsne og forsytia” fra 2017. Han fortæller om sit liv sammen med Lene efter hun i 2012 fik konstateret Alzheimers sygdom. Både Thomas og Lene er højtuddannede mennesker med stor viden om musik og litteratur. Thomas Bredsdorff fortæller både om de rent praktiske forandringer i samlivet, men tager også fat på at undersøge de mere filosofiske og eksistentielle spørgsmål. Der er ret mange litterære henvisninger i bogen, og jeg vil betegne den som en bog på højt niveau. Det betyder også at man kan vende tilbage til den igen og igen og stadig finde ”nyt guld”. Noget af det som optog mig mest var Thomas Bredsdorffs omsorgsfulde respekt for Lene hele vejen igennem. Hun kunne spille klaver på højt niveau langt hen i sygdomsforløbet. På den måde kunne hun stadig udtrykke sig, selv om sproget var blevet mangelfuldt, og ordene forsvandt i den blå luft.

En sang for Martin

Musikken kan noget ganske særligt. Jeg har for nyligt set filmen ”En sang for Martin”, som fortæller en bevægende kærlighedshistorie. Komponisten Martin og violinisten Barbara forelsker sig i en ret sen alder. Tidligt i forholdet bliver det klart at Martin har fået Alzheimers. Kærligheden og musikken er omdrejningspunktet i filmen, som er instrueret af Bille August. Filmen bygger på biografien ”Bogen om E”, som er skrevet af Ulla Isaksson. 

Demenssygdomme bliver ofte kaldt ”pårørendesygdomme”. De skader, som sygdommen påfører hjernen betyder at livet helt forandres for de pårørende. ”ingenmandsland” kalder Kirsten Thorup tilstanden. Savn, skyldfølelse, sorg og vrede kommer ingen af os uden om hvis vi er nærmeste pårørende.

Hvis du ikke har tid eller lyst til at læse romaner, så findes der også rigtig meget faglitteratur om emnet. Hvis du kun har tid til at læse en af de anbefalede titler, så vil jeg anbefale dig at læse ”Tøsne og forsytia” af Thomas Bredsdorff, og filmen ”En sang for Martin” er eviggyldig og helt fremragende.

Artiklen har også været publiceret i Horsens Posten.