Når den blå hane galer af Synnøve Søe

Stella (Synnøve Søe) er rejst til en lille ø ved Kenyas kyst for at finde sige selv og finde tid til at skrive. Romanen handler bl.a. om Stellas forhold til Zanini og Jomo, de tjenestefolk, hun har ansat. Kulturforskelle og ensomme Stellas naive forventninger om at skabe et venskabsforhold til tjenestepigen Zanini sætter sit præg på den indimellem konfliktfyldte hverdag.

Rammen for historien er Stellas liv på øen, og ind imellem hører vi de historier, som Stella skriver på sin PC. Alle historierne er melankolske og narcissistisk indadvendte barndomserindringer fra en kærlighedsløs opvækst i det rige Danmark.

Stella har kastet sin kærlighed på en lille hundehvalp, som ulykkeligvis bliver stukket af en putzi-flue. Det overlever den ikke, og sorgen over at miste hunden får Stellas latente depression til at bryde ud i lys lue.

Der er en stilfærdig, sprød, skrøbelig, intens og samtidig sagtmodig tone i bogen. I stedet for læse bogen valgte jeg i stedet at lytte mig igennem historien med Marianne Vestergaards stemme i ørerne. Hendes fortolkning understregede og støttede tonen og stemningen helt fantastisk. Det kan ind imellem give en ekstra dimension til læseoplevelsen at lytte i stedet for at læse selv. Prøv det!!