Musikere der også gør sig som forfattere
DE GODE, DE DÅRLIGE OG DE VIRKELIG GRUMME
For kun i få tilfælde er der jackpot og noget at komme efter litterært. "Mithos" af Kristian Leth, "Transfervindue : fortællinger om de raskes fejl" af Maria Gerhard, "Cirkusdepressionen" af Henrik Strube og "En løve i zebraklæder : og andre rablende, rimende remser om dyr" af Mattias Hundebøll er nogle af de mest vellykkede danske eksempler. Af udenlandske eksempler findes blandt andet på dansk "Dejlige tabere" af Leonard Cohen, "De sten som byggede husene" af Kate Tempest, "Da æselet så engelen" af Nick Cave og "Vildnis" af Jim Morrison. Har du mod på engelsk kan jeg varmt anbefale "Wildwood" af Colin Meloy (The Decemberists), "The Vulture" af Gil Scott-Heron, "The Umbrella Academy" af Gerard Way (My Chemical Romance) og "The Motel Life" af Willy Vlautin (Richmond Fontaine).
Blandt de knap så gode eksempler findes "Højt oppe i skyerne" af Paul McCartney, "Isdronningen" af Elisabeth Gjerluff-Nielsen, "De engelske roser" af Madonna, og . Der findes bedre alternativer og de er kun rigtig interresante i kraft at navnet bag.
Afslutningsvis skal der generelt lyde en advarsel når det gælder skønlitteratur skrevet af musikere. For det gamle ordsproget ”Skomager, bliv ved din læst” holder desværer ofte vand, og den litterære kvalitet kan ligge på et meget lille sted. Nogle af de værste eksempler er "Prinsesser spiller ikke fodbold" af Maria Montell, "Butterball - historien om et overfald" af 50 Cent, "Fucked" af Anne Linnet og "Tarantula" af Bob Dylan. De ville formentlig aldrig være blevet udgivet hvis ikke forfatteren bag var et kendt navn indenfor musikken. Spild ikke tiden på dem.