Mørkeræd af Andreas Roman

Mørkeræd af Andreas Roman

04.11.14
Gyser om, hvad der gemmer sig i mørket

David er 32 år og mørkeræd. Ikke bare mørkeræd som de fleste af os kan være, men rigtig bange for mørket. Så bange at det til en vis grad har ødelagt hans liv. Nu har han imidlertid sat sig for at stoppe den angst. Han begynder i terapi, og som afslutning på den tager han ud i en hytte i Nordsverige langt borte fra storbyen. Han skal se frygten i øjnene og komme helt ned at ligge, før han kan bygge sig selv op igen. Men skoven omkring hytten er kulsort om natten - og noget lister omkring.

“Mørkeræd” er en rigtig god roman. Jeg følte med David, når han kæmper med sin angst for mørket, og Andreas Roman skildring af det vanvid, ens angst kan drive en ud i, er veludført og overbevisende. Jeg kan også godt lide, at han overlader en del til læserens egen overbevisning. Er der et monster i mørket? Elller er det bare Davids eget sind? Det lader Roman være op til dig. Jeg ved godt, hvad jeg tror, men det siger jeg ikke …

Materialer