Mørke strømme af Arnaldur Indriðason

29.09.14
Den traurige Erlendur savnes i denne islandske krimi
"Mørke strømme" er 7. del i Erlendur Sveinsson-krimiserien. Jeg har læst 1. del "Nordmosen", 2. del "Tavs som graven" og 3. del "Stemmen" med stor fornøjelse. Jeg har sprunget 3 titler over før denne 7. del. Til min store er overraskelse er Erlendur, som jeg havde glædet mig til at møde igen, slet ikke med i denne roman. I stedet er det Erlendurs kollega Elinborg, som påtager sig opgaven med at opklare et blodigt mord. Et mord som handler om voldtægt og drugrape-stoffer.  Historien trækker tråde tilbage til den myrdedes opvækst i en lillebitte flække i "udkants-Island".
 
Vi følger møjsommeligt Elinborgs associative fremgangsmåde, og får samtidig et indblik i hendes frodige familieliv med 3 store hjemmeboende børn. Elinborg er et interessant bekendtskab, og jeg vil gerne høre mere om hendes liv med de 3 børn. Der er konflikter nok at tage hul på. Krimihistorien synes jeg var ret kedelig og triviel, og jeg ventede hele tiden på at Erlundur skulle dukke og og sætte skub i processen. Det gjorde han bare aldrig, selv om forlaget på bagsiden af romanen har skrevet sådan: "Midt under opklaringen modtager Elinborg en foruroligende melding. Kommisær Erlendur er sporløst forsvundet. Hans bil er efterladt ved en kirkegård tæt på hans barndomshjem"
 
Intet som helst hører vi om hvad der er hændt Erlendur, så jeg føler mig lidt snydt af bagsideteksten. Jeg håber sørme at den næste roman i serien kvalitetsmæssigt vil være på linje med de første 3 titler. Det er Ok hvis Elinborg skal overtage hovedrollen, men krimihistorien skal være mere spændende, - og trods alt savner jeg den traurige Erlendur.
 
 
Materialer