Mørke steder af Gillian Flynn

Mørke steder af Gillian Flynn

13.11.14
Isnende psykologisk thriller

Da Libby Day var 7 år gammel, blev hendes mor og de to ældre søstre slået ihjel af Libbys bror, Ben, som blev idømt livsvarigt fængsel. Libby voksede herefter op hos sin moster.

Nu er Libby i 30’erne, og selvom hun aldrig har besøgt Ben i fængslet, og altid har stået fast på sit vidneudsagn om, at hun så ham myrde resten af familien, må hun nu - drevet af pengemangel - involvere sig med Mordklubben, der er en forening af personer som på privat basis forsker i forskellige forbrydelser.

Men Mordklubben har en anden indgangsvinkel til den nat - nemlig at Ben er uskyldig! Mod betaling får de Libby til at opsøge forskellige personer fra fortiden, og langsomt begynder hun at indse, at hun måske alligevel ikke kender hele sandheden.

”Mørke steder” er for alle, som holder af en god psykologisk thriller. Her er isnende ondskab, ligegyldighed og had, men heldigvis er der trods alt også et glimt af håb om en ny begyndelse.

Materialer