Menneske uden hund af Håkan Nesser
En supergod roman, sådan én det er svært at lægge fra sig. Med vidunderlig humor får Nesser skrevet en familiehistorie som vi alle kan spejle os i. Samtidig er det en kriminalroman, som skrider langsomt fremad. Vicekrominalkommisær Gunnar Barnarrotti er et positivt og morsomt nyt bekendtskab, og jeg håber vi møder ham i flere romaner fra Nessers hånd.
Barbarotti har sin helt egen regnskabsbog hvor hans forhold til og tro på Gud bliver opgjort ud fra et pointsystem. Pointsystemet går ud på at der bliver tilført et antal plusser i regnskabet hver gang en af Barbarottis små bønner bliver opfyldt, og minusser hver gang det ikke helt går som Barbarotti har ønsket.
"Oh Herre, du som lige i øjeblikket ikke rigtig eksisterer, men som måske er der, vil du ikke godt forhindre den forbandede rejse. Lad mig slippe, lad Sara slippe, forund mig og min datter en stilfærdig jul her i vort hjem i Kymlinga med pasta og hummer og Trivial Persuit og nogle gode bøger...."
Bønnen handler altså om at slippe for at holde jul med ex-konen og hendes forældre og de to yngste børn i familien. Og det lykkes, for Sara (den ældste datter som bor hos sin far) bliver syg med influenza og feber. - - der kom adskillige plusser i Barbarottis "Mon Gud Eksisterer"-regnskab.
Genialt fundet på - et godt grin og underholdning på højt plan.