LitteraTuren går til Afrika – ikke et ord om Blixen eller….

Af Vibeke Johansen

“When you leave Africa, as the plane lifts, you feel that more than leaving a continent you're leaving a state of mind. Whatever awaits you at the other end of your journey will be of a different order of existence. " - E. Hemingway

Rejsen starter i Kenya...

For et par år siden besøgte jeg familie i Kenya, og her kom vi som altid til at tale om gode bøger. ”Du kender vel Ngugi wa Thiong'o. Han er jo den største nutidige kenyanske forfatter”, fik jeg at vide. Jeg kendte ham ikke. Marabustorken, der landede lige ved siden af os, kendte ham tilsyneladende heller ikke – var ligeglad som aberne, der kom (for) tæt på. De viste heller ingen interesse.

På dansk har vi tre erindringsbøger, og indtil videre har jeg læst den første, "Drømme i krigens tid". Forfatteren er født i 1938 og i dette bind fortæller han om sin barndom og opvækst ude på landet. Senere bliver han mere politisk og fortæller om Kenyas kamp for selvstændighed i 50’erne og 60’erne. Fremmedartet og velkendt litteratur på en gang. Bøgerne er også tilgængelige på eReolen i en god lydbogsindlæsning af Lars Junker Thiesgaard. 

Næste stop Nigeria

Fra Kenya går litteraturen til Nigeria. Den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie har skrevet en del romaner og flere er oversat til dansk. Jeg har være meget begejstret for "Lilla hibiscus", som er forfatterens debut. Mest rost er hun for en senere roman, "Lille gul sol".
I "Lilla hibiscus" møder vi den 15-årige pige Kambili, som er bogens fortæller, og hendes ældre bror, Jaja. De vokser op i en meget religiøs familie og bliver strengt opdraget men får på et tidspunkt kendskab til, at livet kan leves langt mere frit og men mange flere muligheder. De to unge lærer at le og erfarer, at man godt kan være et moderne menneske uden at vende ryggen til landets traditioner. En dejlig læseoplevelse.

Botswana og Damernes detektivbureau

Længere mod syd kunne man støde på de vidunderlige romaner fra Botswana om "Damernes Detektivbureau". De er skrevet af den skotske forfatter Alexander McCall Smith og hovedpersonen er Precious Ramotswe, kaldet Mma Ramotswe, som i den første bog åbner et detektivbureau i udkanten af Gaborone, Bøgerne er umådeligt charmerende og er slet ikke krimier i gængs forstand.

Sydafrika og krimien

Det er til gengæld Deon Meyers meget spændende og barske krimier fra Sydafrika. Forfatteren og hans bøger er nok lidt oversete af mange krimilæsere i Danmark og det er en skam for det er krimiunderholdning på højt plan. Læs blandt andet "Syv dage", der foregår i Cape Town. 

Fra syd til nord - velkommen til Ægypten

Fra det sydlige Afrika går turen nu næsten helt mod nord, nemlig til Ægypten, og da vi lige har haft et par krimier på tapetet kunne det være så oplagt at nævne en klassiker, nemlig Agatha Christies "Døden på Nilen", som jo som mange andre af hendes krimier er glimrende filmatiserede. Absolut en krimi til sommerhusferien.
Noget ”tungere” men meget anbefalelsesværdig er "Midaqgyden" af  Naguib Mahfouz, som er en af hans mest kendte romaner. I den roman fortæller forfatteren om en gyde i Cairo og vi lærer mennesker fra vidt forskellige sociale lag at kende. En rigtig dejlig læseoplevelse. Da jeg for en del år siden besøgte Cairo blev jeg inviteret på kaffe på Mafouz-cafeen,som er en meget berømt cafe. Men kaffen var desværre udrikkelig (de lokale er dog helt uenige). Naguib Mahfouz modtog Nobelprisen i litteratur i 1988.

 
Turen går til Blixen

Litteraturen ender hvor den begyndte, for vi kan ikke komme uden om Karen Blixen. Jeg anbefaler brevene fra Afrika og desuden den nye, meget smukke og billedrige bog "I Køkkenet med Karen Blixen". I bogen er vi både i køkkenet med Blixen på farmen og hjemme på Rungstedlund. På farmen er der stadig dækket op til Prinsen af Wales, der var til middag i efteråret 1928. Blixen havde fået en masse champagne foræret af Finch Hatton, som mente, at den manglede brus. Karen Blixen var derimod godt tilfreds og får hermed de sidste ord: ”Jeg fik da 144 flasker champagne at more mig med, og var en tid meget flot med champagnecocktails. Og jeg kogte da også skinken til prinsen af Wales i champagne. Der gik vel en fem-seks flasker dertil. Men skinken blev også virkelig god”.