Laure ved verdens ende af Pierre Magnan

Laure ved verdens ende af Pierre Magnan

05.11.14
En dejlig bog om en lille stærk pige. Bogen er på én gang både romantisk, poetisk, barsk og humoristisk.

Laure vejer mindre end 1000 g, da hun bliver født.  Langt oppe på bjergsiden lidt nord for en lille fransk alpeby ankommer jordmoderen lidt for sent til den fattige gård, og udbryder: "Men, hun er jo død". Men Laure er ikke død, og hendes bedstemor og fastre sætter alt ind på at  holde liv i det lillebitte nyfødte barn.

Laure viser sig at være særdeles livsdygtig, hun VIL livet.  Laures far og mor tager sig slet ikke af deres lille barn, og derfor er Laure helt afhængig af bedsteforældrenes og fastrenes omsorg. Selv om Laure er lille og spinkel, er hun utroligt arbejdsom, videbegærlig og intelligent. Hun lærer at læse og skrive som fireårig, men med tiden mister hun dog sine allierede. Fastrene gifter sig og flytter væk og bedsteforældrene dør. Alligevel lykkes det Laure at komme videre i realskolen.

En dejlig bog om en lille stærk pige. Bogen er på én gang både romantisk, poetisk, barsk og humoristisk.

Materialer