De usynlige af Lone Theils
De usynlige af Lone Theils

Kriminelt set og skrevet

22.03.21
Savner du også Krimimessen, som er udskudt til oktober? Så fortvivl ikke, Vibeke Johansen causerer her over et udvalg af gode krimier, du kan læse i mellemtiden.

Krimiforfatteren er bange for rotter” kunne man forleden læse i Politiken i et fødselsdagsportræt af Lone Theils.

Ikke alene kunne hun fejre en rund fødselsdag men dagen efter udkom så 'De Usynlige', den 5. krimi i serien om Nora Sand, der er journalist og bosiddende i London, nøjagtig som forfatteren selv var igennem en årrække. For mig har det været en stor fornøjelse at læse om et mere ukendt London, som Lone Theils kender om ikke som sin egen bukselomme, så dog vældig godt.

Altså ny krimi fra Lone Theils, men ellers har forlagene skubbet en del udgivelser til senere. Så kan man måske i stedet gribe til ældre udgivelser, som fx skotske William Mcilvanney, der døde sidste år og efterlod sig et ufærdigt manuskript. Jeg blev opmærksom på ham, fordi Ian Rankin har fortalt, at han vil skrive det færdigt. Det må blive godt.

Jeg har læst 'Manden med den grønne jakke', som forlaget Modtryk udgav for små 30 år siden og glimrende oversat af Allan Hilton Andersen. ”Der venter læsere af krævende krimi'er en stor oplevelse med Manden med den grønne jakke” skrev en anmelder dengang.

Jeg er enig og kontaktede forlaget med en opfordring til at genudgive serien. Svaret fra dem var, at de også lige havde hørt fra oversætteren, så måske kan vi se frem til Mcilvanney i ny indpakning. Vi kan da i hvert fald håbe.

Endnu ældre er 'Jernvognen', som er skrevet af norske Stein Riverton (pseudonym) og det er efter ham den norske krimipris er opkaldt.

Detektivromanen udkom første gang i 1909 og er en milepæl i nordisk kriminallitteratur. Den er for meget nylig genudgivet i Danmark og det skal det lille forlag Escho have mange tak for. I den nye udgave findes et glimrenede efterord af den danske forfatter Benni Bødker.

Så hvis du kunne lide den danske krimiklassiker, 'Hvad skovsøen gemte' eller måske 'Baskervilles hund', så tøv ikke.

Tre bud på en hjemlandskrimi” var overskriften på en bunkeanmeldelse i Weekendavisen i slutningen af december.

Hvad søren er en hjemlandskrimi for noget ? En søgning i Infomedia gav kun hits på ovenstående artikel. Heller ikke en Googlesøgning kunne hjælpe, så et nyt begreb var vist født. Men svar havde jeg ikke fået, så jeg kontaktede ophavsmanden, Bo Bjørnvig og udbad mig en forklaring.

Jeg synes det lød morsomt, men det skal karakterisere krimier, som er typisk ‘hjemlige’. De ‘hjemlige’ er mere afdæmpede, ikke så snobbede, der er ikke så mange hævede politi-pistol-udrykninger og personerne er tilknyttet et fagligt miljø - det litterære eller universitære med mere”.

Bestemt interessant og en diskussion værd, måske til den næste Krimimesse i oktober. 

De tre krimier, der blev anmeldt sammen var for øvrigt: 'Digterens død' af Torben Munksgaard, 'Nattens udyr' af Katz Krefeld og 'Tredive dages mørke' af Jenny Lund Madsen. Sidstnævnte foregår på Island og er en spændende debut, der lover godt for forfatterskabet.

I skrivende stund ligge en anden islandsk krimi på natbordet, nemlig 'Mørket' af Ragnar Jónasson. Han skriver om politikvinden Hulda på 64, der må se sig forbigået og sendt på snarlig pension. Jeg synes det er både forfriskende og modigt med en heltinde i den fremskredne alder. Som Anna Grues nye hovedperson, snushanen Anne Mai Mortensen eller Gretelise Holms hovedperson i flere krimier, Karin Sommer. Også Susanne Stauns adfærdspsykolog, Fanny Fiske er nu blevet 60 år.

Men det er helt andre historier.

Artiklen er skrevet af bibliotekar Vibeke Johansen.