Kort er det nye sort

Med stor sandsynlighed har du en maskine i lommen, som kan fortælle dig, præcis hvor du er - og hvordan du finder derhen, hvor du skal. Efter smartphones med GPS indbygget er det blevet let at finde rundt og se, hvordan verden ser ud. Ikke blot der, hvor du er, men hele verden. Man kan besøge fremmede lande og lande tankerne tage på ferie.

Sådan har det ikke altid været.

Kortlægning

Det ældste kendte verdenskort er Imago Mundi fra cirka 600 fvt. Det ser sådan her ud:

Det er nok ikke særligt præcist, men det fortæller noget om den verden, der fremstillede det. Og har garanteret givet beskueren mulighed for at drømme sig væk og spekulere på, hvad der fandtes udenfor grænserne. Men for at et kort skal være retvisende, bliver man først nødt til at kortlægge det, det skal gengive. Og det er sværere, end man måske lige tror.

Det er først oppe i 1500-tallet, at Danmark begynder at optræde på kortene som andet end en uformeligt klat og ligner noget, som vi villle genkende i dag. Det sker naturligvis på baggrund af ny viden, men også hårdt arbejde. Og det er et arbejde, som fortsætter op gennem århundrederne. Her er f.eks. Horsens, taget fra Weckers bykort, en kortsamling fra 1700-tallet.

Historien om kortlægningen af Danmark er mere spændende, end man måske umiddelbart tror. Og den er emnet for en ny, stor bog, nemlig Peder Dams kaffebordsudsmykning med den sigende titel Kortlægningen af Danmark: op til midten af 1800-tallet. Det er et af de værker, som minder læseren om, at der altid gemmer sig overraskende og spændende historier lige under overfladen - i dette tilfælde kan overfladen være et atlas eller en skærm, men historierne rækker langt tilbage i historien.

Kort er det nye sort

Peder Dams bog er dog ikke den eneste, som beskæftiger sig med vores afbildning af verden - faktisk har det sidste stykke tid givet os flere titler til dem, der er kartografisk interesserede, og dem, der ikke vidste, de var det. Der er nemlig en særlig magt over kort - både store, gamle atlasser, som viser lande, der ikke længere eksisterer, og de kort, som nogle skønlitterære forfattere ynder at udstyre deres bøger med - ja, selv et skinnende nyt atlas er en god undskyldning for at drive lidt væk i tankerne og besøge eksotiske destinationer. Ja, du kan gå på Google Earth og se, hvordan der ser ud på gadeplan, og du kan streame videoer fra overalt i verden, men der er noget særligt ved at bygge et sted op for sit indre blik, synes jeg.

Det er også noget, der gælder for skønlitteraturen. Forfatteren skriver ord, som i årevis kan blive ved med at danne billeder i folks hoveder - men et særligt samspil opstår, når de ord ledsages af kort over den fiktive verden, man er på vej ind i. Der sker noget, når fiktion og fakta mødes på den måde.

Hvis du nogensinde har fordybet dig i sådan et kort - hvad enten det var i Skatteøen eller Ringenes herre - så er Forfatternes kort: bøgernes fantasiverdener lige noget for dig. Her får du både smukke, fiktive kort og interessante mennesker som Philip Pullman, David Mitchell og Joanne Harris, der fortæller om kartografiens hidtil ukortlagte afkroge. Det er en bog, der kan starte et hav af rejser, uden du behøver rejse dig fra sofaen.

Verdenskort

Hvis du synes, Danmark er for lille, og fiktive lande ikke lige er dig, så er der også noget for dine ambitioner. Sidste år udkom nemlig denne:

Thomas Reinertsen Bergs Verdenskort: En rejse gennem historien starter tre tusinde år tilbage i tiden, men beskæftiger sig også med kort i lidt bredere forstand - han redegør nemlig også for de verdensbilleder, der har været med til at tegne verden i folks hoveder. Bogen vandt en pris som bedste norske fagbog og med rette, for det er en spændende kortlægning af kartografiens historien, fra forhistorien frem til den digitale kortlægning.

De steder, vi aldrig kommer til at se

Det er ikke alle, der har råd, hvad enten det er i penge eller CO2, til at rejse alle de steder hen, som kortene viser. Men vi kan alle være fingerrejsende. Og det kan der opstå noget smukt af.

Et godt eksempel på det er Judith Schalanskys bog Atlas over afsidesliggende øer. Den tyske forfatter har været grebet af atlassets magi, siden hun var barn, og her har hun samlet 50 øer, som hun aldrig nogensinde vil komme til at besøge, men som hun alligevel har en forbindelse til, og fortæller deres historier. Hendes atlas er en både grafisk, fortællende og smuk bog.

Afstand skaber drømme - og et godt kort viser om noget afstande.

Lidt for børnene

Børn har altid forstået, hvor interessante kort er. De har de deres egen eksistensberettigelse, hvor vi som voksne måske gerne vil have noget mere - det er der heldigvis rigeligt med muligheder for. Jeg har nævnt nogle nyere herover, men i listen herunder har jeg lagt flere titler ind, som måske vil interessere dig, hvis du nogensinde har mærket magien i et atlas.

Men har du børn - eller værdsætter du bare en god illustration - så vil jeg lige fremhæve denne bog:

Aleksandra Mizielinska og Daniels Mizielinskis Kort over verden er lige præcis, hvad titlen afslører: smukke kort over alverdens riger og lande, proppet med oplysninger om det land, vi nu engang kigger på. F.eks. kan Danmarkskortet afsløre, at vores eneste ørken ligger på Anholt, og at øllebrød er en slags suppe af rugbrød, løg og fløde. Det er en bog i dejligt stort format, som man kan gemme sig bag og synke ind i.

Et kort er altid andet og mere end bare et kort - det er oplysning, forundring og spænding og morskab og meget, meget mere. Gå på opdagelse i listen herunder for at finde det atlas, der bedst afspejler dig.