København - en bogliste

31.10.18
Lonely Planet kårer København til årets bedste by at besøge

København – romaner, noveller og digte som handler om eller foregår København

PRINT - PDF-liste

Adler-Olsen, Jussi: Selfies
Politiken 2016, 504 sider
Krimi. En kvinde findes myrdet i Kongens Have, og i Afdeling Q kobles sagen til et mord med næsten samme fremgangsmåde begået for 12 år siden. Sagen er dog ikke det eneste, der kæmpes med i afdelingen, da Rose pludselig forsvinder

Andersen, Vita: Indigo
Rosinante 2017, 349 sider
Selvbiografisk roman om pigen Vita, der vokser op i København i 1940'erne og 1950'erne som barn af en enlig mor, der er psykisk ustabil. Igen og igen bliver hun svigtet af moderen og må i lange perioder bo på børnehjem, hos familiemedlemmer eller tilfældige mennesker

Barfoed, Niels: Begyndelser til enden: en cafefortælling
Gyldendal 2018, 199 sider
I Københavns indre by ligger cafeen "Tom". Fra sin faste plads betragter den mandlige stamgæst de menneskeskæbner der kommer ind og ud af døren

Bengtsson, Jonas T.: Sus
Rosinante 2017, 217 sider
Sus er 19 år, ligner en 12-årig og bor i en social ghetto. Hun hader sin far, ryger sine daglige joints og begynder at sælge hash for at kunne købe en pistol. Men så er der lige katten, Adrian i kørestolen og den nye fyr i blokken

Cederholm, Rosa: Rosamin: en pige af folket fortæller
Saxo Publish 2016, 138 sider
Rosa Cederholm (1884-1973) fortæller om sin barndom på Nørrebro sidst i 1800-tallet, om fattigdommen, da faren døde, om to år som pige på en sjællandsk herregård, om den livlige tid på Hotel Duval midt på Vesterbro ved århundredskiftet, og om en tid i Kolding

Colling Nielsen, Kaspar: Mount København
Gyldendal 2010, 176 sider
Noveller. Et 3500 meter højt bjerg er blevet bygget i København. Sytten fortællinger giver et indblik i det skæve og forunderlige liv på og omkring bjerget

Ditlevsen, Tove: Barndommens gade
Originaludgave 1948
En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet

Engberg, Katrine: Glasvinge
People´s Press 2018, 354 sider
Krimi. Politiassistent Jeppe Kørner skal opklare et uhyggeligt mord på en sosu-assistent, hvis lig er blevet anbragt i et springvang på Strøget i København. Men flere mord følger, og pludselig er hans barslende partner, Anette Werner, også i livsfare

Furu, Anita: Mit halve liv
Gladiator 2017, 253 sider
Ruth kommer til København fra Rusland som ganske lille. Den første hun lægger mærke til på kajen er en dame med en stor gul hat. Damen adopterer hende. Ruth har det godt i København og de andre steder hun igennem sit liv bor, men hun savner hele livet sine søskende

Gerhardt, Maria: Amagermesteren
People’s Press 2015, 67 sider
Digte om opvækst og ungdom. En pige vokser op på Amager i 1980-90, hvor hun går i skole, spiller fodbold og bliver teenager

Guldager, Katrine Marie: København
Gyldendal 2004, 113 sider
Noveller, der foregår i og handler om mennesker i København. Om moderne mennesker og om, hvor forskelligt skæbnen behandler os med de valgmuligheder, vi trods alt har

Holm, Benn Q: Hafnia Punk
Lindhardt og Ringhof 1998, 366 sider
Københavnerroman med psykologiske portrætter af en lang række yngre og vidt forskellige mennesker, som hver på deres måde forsøger at finde en mening med tilværelsen, og hvis veje krydses

Holm, Benn Q.: Københavns mysterier
Lindhardt og Ringhof 2008, 310 sider
Paul har indirekte været skyld i sin 10-årige søns død og opsøger gravstedet hver nat samtidig med at forfatteren Q arbejder med sin nye roman og konens besværlige svangerskab. Deres veje krydses i den københavnske nat

Hyltoft, Ole: Københavnerpigen og kongemaleren
Samhørende: Københavnerpigen og kongemaleren; Københavnerpigen og besættelsen; Københavnerpigen og journalisten
Hovedland 2005, 263 sider

Med baggrund i kærlighedshistorien mellem socialistpigen, tobaksarbejdersken Julie og den kendte portrætmaler William Lauenborg gives et varmt og indforstået billede af arbejderbevægelsen, klassekampen og dagliglivet i Staunings København anno 1905

Høxbroe, Claus: Kongens København
Gentlemen´s Jockey Club 2017, 152 sider
Digte om det grimme og det smukke i København

Kristensen, Tom: Hærværk
Originaludgave 1930, Gyldendal 1998, 457 sider
Psykologisk roman fra mellemkrigstidens København om den fallerede digter Ole Jastrau, der holder sig oppe ved at anmelde kunst i Dagbladet. Hans egen inspiration er brændt ud, og fornemmelsen af tomhed og desillusion tager til

Leine, Kim: Valdemarsdag
Gyldendal 2008, 221 sider
I 1938 slår Erik sin kones elsker ihjel. I det følgende døgn genoplever han sin barndom, tiden som sømand og sit ægteskab. Til sidst vælger han dog at melde sig selv

Munksgaard, Torben: Johns saga
Lindhardt og Ringhof 2018, 181 sider
75-årige John ser tilbage over et liv med konen Vera og tre børn. Den ene søn afbrød kontakten for mange år siden. Da Vera går bort, sætter John sig for at finde sønnen

Nors, Dorthe: Spejl, skulder, blink
Gyldendal 2016, 191 sider
Sonja er single og fra Vestjylland men er havnet i København som ung. Nu er hun i fyrrerne og prøver at tage et kørekort, men det er svært at lære at skifte gear. Samtidig føler hun sig ikke rigtig hjemme i sit liv og langt fra familien og sin oprindelse

Oscar K.: Københavnerfortolkningen
Jensen & Dalgaaard 2013, 99 sider
Søren Kierkegaard dumper ned fra himlen og kommer til at leve i nutiden. Hans causerende og tænkende væsen samt hans pulserende kønsdrift får ham dog involveret i noget af et farligt erotisk trekantsdrama

Pape, Morten: Guds bedste børn
Politiken, 2018, 437 sider
En ung mand bliver dræbt på Holmbladsgade på Amager af to andre unge. Nogen tror motivet er racistisk, andre at det er umotiveret vold. Men helt sikkert er det, at alle implicerede har et hårdt liv

Pape, Morten: Planen
Politiken 2015, 565 sider
Morten Pape beretter i romanform om sin opvækst i den berygtede ghetto Urbanplanen på Amager. I et minisamfund præget af vold, mobning og overflade må Morten i høj grad klare sig selv, da forældrene bliver skilt

Petersen, Stig: København NV – æddeermamer
Mellemgaard 2011, 299 sider
Erindringsroman fra efterkrigstidens Kbh. NV. Lille Niels og hans skrækkelige storebror Jens render rundt og laver ulykker, alt imens de voksne passer deres. Historier fra børnelivets kamppladser, hvor de store tryner de små og rabarberkvaret har sine egne regler

Richardt Bech, Hanne: Om så det gælder
Gyldendal 2007, 453 sider
Søskendeparret Viggo og Vita med den socialdemokratiske baggrund flytter i 1933 fra Nørrebro til Brønshøj, hvor de møder rigmandssønnen Max. I 1940'erne går Vita og Max ind i det illegale arbejde med fatale følger

Stein, Jesper: Uro
Politiken 2015, 408 sider
Krimi. Den uregerlige vicekriminalkommissær Axel Steen får til opgave at opklare et mord, der er sket, mens Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet. Det haster med en opklaring, for er den myrdede autonom? Har urobetjente slået ham ihjel? Hvad har PET med sagen at gøre, og hvordan hænger det hele sammen med narkobanderne?

Trudsøe, Amalie Laulund: Koordinater: københavnertekster
Rosinante 2012, 91 sider
En ung kvinde flytter til København. Gennem 60 kapitler med københavnske gadenavne som overskrift oplever vi en periode i kvindens liv

Turell, Dan: Mord i rendestenen
Borgen 1987, 184 sider
Krimi, der foregår i Abel Cathrines Gade på Vesterbro, hvor en snigmorder nedskyder en kvinde og senere dræber to tilsyneladende tilfældige mænd, førend politiinspektør Ehlers og hans journalistven opklarer sagen

Wung-Sung, Jesper: En anden gren
Rosinante 2007, 553 sider
Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor Ingeborg Danielsen

NW / november 2018

 

 

 

 

 

Filer