Klima-digte

05.07.22
Klima og miljø er blevet et "hot" emne - også i litteraturen. Listen her indeholder et udvalg af digtsamlinger, der har miljø og klima som omdrejningspunkt.

Abeguder af Thorkild Bjørnvig

Gyldendal, 1981. 94 sider
Miljødigte

Epimetheus af Thorkild Bjørnvig

Gyldendal, 1990. 61 sider
Digte om den katastrofale fare, som naturen og miljøet er bragt i på grund af menneskets tanketomme misbrug og udnyttelse, lige siden den græske sagngud Epimetheus mistede kontrollen over alt ondt.  

Glenn Christian

OVO press, 2016. 
Digte om en hval, der fortæller om sit liv i et forurenet hav, og som til sidst tager hævn over hvalfangeren.

Et flagrende rige af Erik Helger

Attika, 2017. 51 sider
Samfundskritisk digtsamling om vor tids store ændringer i verdens natur og om menneskene der bor i den.  

Miljødigte 3: miljøbevidsthed og økokulturalisme af Niels Henrik Hooge

mellemgaard 2021; 1. udgave; 299 sider
Digte og skuespil, der filosofisk og satirisk plæderer for et helt nyt kultursyn, baseret på en forståelse for den økologiske katastrofe og en bekæmpelse af en forfladiget politisk populisme. Til digtlæsere interesseret i klimakrisen. 

Steder på vejen af Peter Laugesen

Gyldendal 2021; 1. udgave; 75 sider
Laugesens hjerte slår et smukt beat hele vejen gennem disse naturbekymrede digte. 

Vi er her af Liv Sejrbo Lidegaard

Gyldendal, 2018. 87 sider
Igennem Europa bevæger digteren (f. 1986)  sig sansende i fragmentariske oplevelser af naturen, eksistensen og fællesskaberne, eller manglen på samme. Der er noget underliggende på spil, midt i kærligheden, midt i civilisationen, er der indslag af foruroligende hændelser og en mangel på individuelt ansvar. 

Fukushima-digte af Bo Lille

Mellemgaard, 2017. 65 sider
Digte i de japanske genrer, haiku, haibun, gyoshi, gogyoshi og tanka, om atomkatastrofen ved Fukushima, som følge af den tsunami der ramte Japan i 2011.  

Jeg elsker naturen og alt omkring mig af Victor Boy Lindholm

OVO, 2015. 29 sider
Politisk langdigt om naturens tilstand.   

No hard feelings af Victor Boy Lindholm

Kronstork, 2015. 62 sider
Politisk bevidste og samfundsengagerende langdigte om mennesket, miljøet og livet, der viser, hvordan vreden vokser med indsigten, og hvordan indsigten kun genererer viden om handlingens umulighed. 

Havfruehjerte af Ingvild Lothe

Vild Maskine 2022; 1. udgave; 111 sider
Digtroman om en navnløs pige uden hjerte midt i en døende natur. Til læsere af eksperimenterende litteratur med mørk humor og ironi.

Årsagers fuglestier: udvalgte digte 1967-2003 af Vagn Lundbye

Borgen, 2003. 145 sider
Et udvalg af digte, af tekster til musikopførelser og af bidrag til tidsskrifter og aviser. Udvalget viser forfatterens fascination af naturen og hans utilfredshed med den vestlige kulturs rovdrift på jordens ressourcer.

Flueskidt af Eske K. Mathiesen

Café Anna 2019; [36] sider
Digte. 22 muntre og miljøpolitiske digte for voksne om insekters daglige liv. Digtene akkompagneres af ni træsnit.

Planet B af Torben Munksgaard

Kronstork 2021; 1. udgave; 100 sider
Naturen er ikke døende, den er i forandring. Digte med alternativt natursyn til læsere af økokritisk poesi.

7 lag af Julie Sten-Knudsen

Gutkind 2021; 1. udgave; 119 sider
Stor, flot og voldsom digtsamling om kejsersnit og klimaforandringer, om mod og moderskab, om kvindeliv før og nu. 

Svøbt af Cecilie Sund

Emeritus 2022; 1. udgave; 72 sider
Højtråbende og dyster digtsamling om klima og den unge generations opråb. 

Hvad skal vi med solnedgangen af Knud Sørensen

Gyldendal, 1987. 46 sider
Digte om naturen og det danske landskab under skiftende årstider samt om aktuelle miljø- og landbrugsproblemer.

Digte 2014 af Theis Ørntoft

Gyldendal, 2014. 63 sider
Vi befinder os under en økokatastrofe i nær fremtid, eller måske står vi allerede midt i den. En civilisationskritisk digtsamling, hvor scenen er storbyen og en apokalyptisk, kaotisk verden, som er brudt delvis sammen, og hvor naturen er i overtag.

Tags
Materialer