Kejserhøgen af Kåre Johannessen

Kejserhøgen af Kåre Johannessen

13.11.14
Spændende og indlevende roman om piloternes indsats under 1. verdenskrig

I 1914 bliver Albert indkaldt som tysk soldat. Han er fra Nordslesvig, og hans farfar var dansk, men ikke desto mindre er Albert opsat på at slås for kejseren. Albert ender i Belgien, hvor han kæmper i skyttegravene, og hvor hans opfattelse af heltedåd ændrer sig drastisk. Senere forfremmes Albert og sendes videre til pilottræning i Kiel, hvor han viser sig at være en dygtig pilot.

Kåre Johannessen fortæller spændende og indlevende om piloternes indsats under 1. verdenskrig. Vi hører om, hvordan Oswald Boelcke skaber en skræmmende flyvende kampenhed. Hvordan der konstant arbejdes på at lave bedre og hurtigere fly, og hvordan Manfred von Richthofen blev til ”Den Røde Baron”.

Johannessen er historiker og har gennem mange år interesseret sig for von Richthofen og de tyske krigsflyvere fra 1. verdenskrig. Det er spændende læsning, og det er tydeligt, at forfatteren har styr på sit stof. Han formidler Alberts historie, så man gribes af personerne, og jeg synes, han giver et fascinerende billede af et af flyvningens første kapitler.

Materialer