Kejser Nero, aktiehandel og parforhold

10.09.21
Jette S. F. Holst har set nærmere på de nyindkøbte film og tegneserier, der i denne uge handler om kejser Nero, og et parforhold der ikke har godt af et forsøg med aktiehandel

Lyt til ugens podcast her (eksternt link)

”Life of deception” er skrevet og instrueret af canadiske Sean Durkin.

Vi er 1980'erne. Rory, der er englænder, bor sammen med sin amerikanske hustru Allison i New York sammen med deres to børn, den fælles søn Ben og Sam, som er Allisons datter fra et andet forhold. Rory vil gerne tilbage til England, hvor han er overbevist om, at han få succes med aktiehandel. Han får overbevist Allison om og snart flytter familien til Surrey i Sydøstengland, hvor alt starter fint. Men det viser sig, at Rory ikke kan få det hele til at hænge sammen rent økonomisk. Børnene og Allison mistrives og det samme gør Rorys og Allison forhold. Det bliver starten på den helt store nedtursspiral. Kan kærligheden, hvis den overhovedet er tilbage, redde dem?

Lektøren kalder ”Life of Deception” en fremragende film der giver en kølig og kynisk skildring af parforholdet, af bedrag og af familielivet. Filmen er da også blevet nomineret til en lang række priser på flere internationale filmfestivaler. 

Det blev også til en enkelt tegneserie.

I J. Dufaux’s ”Murena”-serie er vi nået til bind 11: ”Lemuria”.

Serien følger patricieren Lucius Murena, der er ven med den unge kejser Nero og dermed både deltager i og iagttager af magtkampene omkring den romerske kejsertrone i perioden 54-64. I ”Lemuria” eftersøger Nero dog Murena for forsøg på snigmord mod en gud, mens Murena har mistet hukommelsen. 

Dufaux' hovedambition med serien ”Murena” er at give et mere nuanceret billede af Nero og hans verden og samtidig fortælle en spændende historie. Det lykkes efter min mening rigtig godt, og er du vild med tv-serier som ”Rome” og ”The Borgias” (som godt nok er noget senere tidsmæssigt), så vil du også kunne lide ”Murena”-serien.
 

Materialer