Karitas uden titel af Kristín Marja Baldursdóttir

Karitas vokser op i en fattig faderløs familie hvor Karitas er den yngste af pigerne i en børneflok på 6. Moderen er enke og faderen er taget på havet som i så mange andre islandske familier. Moderen har ikke desto mindre sat sig det mål, at alle hendes børn skal have en uddannelse, - også pigerne. Det er en usædvanlig beslutning for den tid - vi skriver 1915.

Sammen drager familien mod nord til Købstaden Akureyri for at forbedre mulighederne for at skaffe børnene uddannelse. De flytter ind i en barak, og så arbejder de med at flå og salte sild i lange baner. Jeg fik næsten helt ondt i hænderne af at læse om det kolde fiskevand og revnerne i de opblødte fingre, hvor salten sved og gnavede.

Karitas viser sig at have kunstnerisk talent, og hun kommer på kunstakademiet i København. Da hun vender tilbage til Island efter endt uddannelse forelsker hun sig i smukke Sigmar, og de bosætter sig i en tørvehytte. Hvad der videre sker i Karitas' liv, må du selv læse.

Det er storslået nordisk romankunst, som jeg uden tøven vil sammenligne med Kerstin Ekmans  Guds Barmhjertighed eller med Herbjørg Wassmos Dinas bog.