Julens faste historier
Julen handler (også) om traditioner - folk ved, hvordan juletræet skal se ud, at der SKAL være risalamande til julemaden, hvilke sange der skal synges, i hvilken rækkefølge tingene skal gøres og så videre og så videre. Men ofte glemmer vi at snakke om højtidens faste historier - ja, hvert år skal vi diskutere, om Die Hard er en julefilm (det er den), men vi snakker ikke så meget om de historier, der bringer os i julehumør.
Det var min teori, at der er mange af de historier, og de er lige så bundne af traditioner som alt andet ved julen - så jeg spurgte biblioteksfolket: hvilken historie skal I have fortalt hver jul?
Svarene, som du kan læse herunder, er både bøger, film og andet godt. Og forhåbentlig kan de inspirere dig til en endnu bedre jul.
Anna Mathilde Nielsen, 36 år
Jeg er virkelig hårdt presset ved at skulle nævne én julehistorie, som jeg skal se/høre/læse hvert år, for jeg er meget stor fan af julefilm og –bøger. Hvert år samler jeg flere op, som jeg bare MÅ igennem hvert år, så efterhånden har jeg temmelig travlt op til jul. Men hvis jeg virkelig er tvunget til kun at nævne én, så skal det være noget af Astrid Lindgren, for hun gør mig så varm og blød om hjertet og giver mig altid lidt tårer i øjenkrogen uanset om det er en trist eller en glad historie, og når det handler om jul, bliver det bare endnu mere intenst. Jul i Bulderby er noget af det mest magiske og dog simple. Der er julehygge og sne og børneglæde hele vejen igennem. Den sætter altid mit julehumør i fuld sving.
Marie Hastrup Sørensen, 40 år
I mit barndomshjem bredte den helt ægte julestemning sig først for alvor, når min mor midt i december fandt Astrid Lindgrens ”Jul i Bulderby” frem og læste højt for min bror og jeg om brunkagernes duft, æblernes røde farve, juletræsfældningen og det svenske julebord. Min mor elsker den bog, og vores jul har altid mindet meget om den i Bulderby. Nu har jeg selv børn, og sådan ca. midt i december skal vi læse ”Jul i Bulderby”, inden vi bager brune kager og drypper lak på julegaverne.
Thomas Behrmann
Jeg plejer at læse kalenderhistorier for mine børn hver dag frem til jul. Det er en god måde gradvist at skrue op for julestemningen på. Og ikke mindst et fint middel til at stoppe tiden for en stund og samles om noget. Det er essensen af julens magi for mig. For et par år siden lånte jeg ”Julebestiariet” med hjem af Benni Bødker og med illustrationer af John Kenn Mortensen. En bog bestående af 24 historier om sære væsner og groteske skabninger som dukker frem ved juletid rundt omkring i verden og skræmmer, fanger eller æder børn og voksne. Jeg var spændt på, hvordan bogen blev modtaget af de små mennesker i mit hjem da der ikke er meget disney-agtig jul eller hyggenisseri i den. Jeg kan blot sige – ingen jul uden ”bestiariet”. Bogen har været en fast del af julerepertoiret hjemme hos os lige siden.
Thomas Glud, 35 år
December er i sandhed historiernes måned, og hjemme hos os følger vi flere forskellige julekalendere i fjernsynet. Det er også blevet tradition at læse en regulær julefortælling til godnathistorie. 24 kapitler – ét om dagen. Her er Reuters Historien om nissen et godt bud, og Kim Leines Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden er mindst lige så god. Men den, som har holdt længst… den, som vi har læst igen og igen, lige siden børnene var helt små… er Jan Mogensens pixi-julekalender fra Poppelgården om Mads og Marie, Kissejaw, Nisselars og Hr. Ratzeri.
Henriette Olsen
Vi har desværre ingen juletraditioner der handler om at læse, men julekonfekt og julesmåkager bliver ikke helt gode, hvis ikke der spilles ”Jim Reeves 12 songs of Christmas” (min mand hader den, så når han er hjemme kører den i Ipod´en, men ellers sendes den ud af højttaleren i køkkenet)
Jette Holst, 49 år
Det er ikke som sådan en rigtig juletradition, men for mig bliver det først rigtig jul, når jeg har set en uhyggelig julefilm. I år har jeg besluttet mig for at få set den finske julefilm ”Rare Exports”, om en ekspedition der finder en indefrosset julemand i Korvatunturi-bjerget i den finske ødemark. Desværre er der ikke meget hyggelig gavebringer over julemanden, som i stedet for er en ondsindet børnestraffer! Filmen kan både lånes på biblioteket og ses på Filmstriben, så i år skal det være.
Christine Josiasen
Jeg skal – som i SKAL – se filmen ”Love actually”. Ellers bliver det jo ganske enkelt ikke jul… Det er en af de absolut hyggeligste julefilm, jeg kender, og det er totalt afslapning at sidde og se den og (selvfølgelig) spise jule-snolder samtidig.
Janus Andersen, 45 år
Vi har en enkelt julehistorietradition, der måske er lidt pinlig at indrømme, fordi der ingen børn er i huset. Men på et tidspunkt i løbet af eftermiddagen skal familien samles i sofaen med dyne og kat (så længe katten gider), og så skal "Frost" løbe over skærmen. Den er lige præcis så sukkersød og letbenet, at man kan slappe af - og gå til og fra, når maden kræver tilsyn. Så her er julen lidt lyserød og eventyragtig.