Jubilæum: 150 års stræben efter sandhed

19.11.19
De har higet og søgt - og gennem tiden har det ofte været i bøgerne.

Biblioteket er mange ting - og har været endnu flere ting gennem tiden. Tjenester og materialer er kommet til og er forsvundet igen og er endda nu og da vendt tilbage (halløj, LP'er). Men bøgerne har været der hele tiden. De har undergået mange forandringer gennem tiden, og reglerne for lån af dem i dag ligner ikke de oprindelige regler mere, end en isdessert ligner en pandekage.

Men hele tiden har der dog været en opdeling i fag- og skønlitteratur - i viden og noget mere uhåndgribeligt (men ikke mindre vigtigt). Skønlitteraturen er romaner, noveller, digte og alt det fortællende, mens faglitteraturen er dokumentarisk, essays og forsøgene på at indfange en objektiv sandhed. Og ligesom fiktionen har den naturligvis sine trends, sine strømninger, sine måder at fortælle på, som har ændret sig gennem tiden.

I anledning af bibliotekets 150-årsjubilæum fik jeg stillet opgaven: find de 10 vigtigste fagbøger fra de 150 år - det er (naturligvis) en komplet umulig opgave. Man kunne skrive en hel bog om, hvordan man i så fald burde definere "vigtigst" i dette tilfælde, og det er nok ikke en bog, der selv ville ende på listen, uanset hvordan man definerede det. Man kunne kigge på oplagstal (religiøse tekster står også i faglitteraturen, men de fleste er for gamle til formålet her, men Scientologis "bibel" ville nok snige sig med på listen), samfundsmæssig betydning (hej til Hitlers "Min kamp"), sandhedsværdi (farvel til både Hitler og Scientology) eller et helt hav af andre faktorer.

Så jeg må indrømme, at jeg har rodet mig igennem fagbøgernes historie og andre menneskers forslag til lignende lister for at finde frem til 10 valgt ud fra en blanding af betydning for den samtale, der er et demokratisk samfund, og betydning for faglitteraturen som værk. Det er ambitiøse værker, der har ændret både individer og samfund, og det er værker, der har flyttet må hjerter og hjerner. Jeg har forholdt mig til bøgernes oprindelig udgivelsesdato og begrænset mig til bøger, du kan finde på dit lokale bibliotek.

0. Måske den vigtigste: 1859

Og jeg vil starte med at snyde, for 150-årsgrænsen bringer os ikke helt frem til måske den vigtigste bog i nyere historie: Charles Darwins "Arternes oprindelse". Det var en bog, der var mange år undervejs, men den udkom altså i 1859, ti år før man etablerede den første offentlige bogsamling i Horsens. Og det var en bog, der ændrede stort set alt - og stadig kan få visse samfund til at ringe som en klokke den dag i dag.

1. Den stadig moderne: 1879

Dette er nok ikke den mest kendte titel på listen, men jeg har taget den med for at vise, at visse bøger aldrig går af mode - den er nemlig lige præcis i år udkommet på dansk for første gang. R. L. Stevenson er mest kendt for historien om "Dr. Jekyll og Mr. Hyde", men i "Vandringer med et æsel i Cevennerne" kombinerer han natur, historie og politik på en måde, der gør bogen læseværdig den dag i dag.

2. Den drømmende & dømmende: 1899

Psykologien i dag har bevæget sig meget, siden Freud først fremlagde sine tanker, men det kan ikke benægtes, at han i høj grad har været med til at forme den måde, vi som mennesker snakker om sindet. "Drømmetydning" er nok hans mest betydningsfulde værk.

3. Det personlige vidnesbyrdet: 1947

En af de mest læste grupper i faglitteraturen er nok biografierne og især selvbiografierne. Og der er næppe nogen mere kendt og mere vigtig for at forstå, hvad umenneskeliggørelsen betyder, end "Anne Franks dagbog". 15 år gammel var hun, da hun døde i koncentrationslejr, men inden da havde hun skrevet et indblik i, hvordan det var at leve under og frygte for nazismen.

4. Det historisk vidnesbyrd: 1947

Anne Frank kan få os til at føle nazismen, men samme år udkom en af de bøger, der kan få os til at forstå dens sammenhænge. Der er siden udkommet et hav af bøger om anden verdenskrig og nazismens svøbe, men det er få, der når op på siden af Hugh Trevor-Ropers "Hitlers sidste dage". Allerede få år efter krigen kunne han punktere voksende myter om Hitlers diktatur og dets effektivitet og har været med til at give eftertiden et mere realistisk syn på det.

5. Selvbiografien som litteratur: 1969

Selvbiografien og biografien har gennem tiderne hovedsageligt haft til formål til fremstille deres emne i et positivt eller negativt lys, alt efter forfatterens holdning og værket formål. Maya Angelous "Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur" var forfatteren og poetens forsøg på at skrive en, der også fungere som litteratur. I bogen behandler hun sin egen ungdom, men også emner som voldtægt, racisme og identitet - det er alle emner, der er lige så vigtige den dag i dag, og interessant nok er værket lige udkommet på dansk i år.

6. Det kunstneriske studium: 1973

Aleksandr Solzjenitsyns "Gulag øhavet" er udgivet i seks bind på dansk. Forfatteren selv tilbragte noget tid i en af Sovjetunionens arbejdslejre, men dette massive værk er baseret på en overvældende mængde vidnesbyrd fra andre fanger - sammen med de andre kilder, der blev brugt, gjorde hans værk det næsten umuligt for myndighederne at benægte gulaglejrenes eksistens. Bogen udstillede det russiske system og tvang verden til at ændre sit syn på Lenin.

7. Den populære videnskab: 1988

Der er utallige videnskabelige bøger, som kunne finde vej til en sådan liste - men en af de vigtigste fra nyere tid er også en af dem, der er helt grundlæggende læseværdig. Det er Stephen Hawkings "En kort historie om tid", tidligere udgivet på dansk under den noget mindre ambitiøse titel "Hawkings univers". Den er Hawkings forsøg på at udlægge kosmologien for almindelige mennesker, og det er et værk, der er fyldt med wow-øjeblikke.

8. Den debatskabende: 1996

Til og med anden verdenskrig var det rimelig let at se, hvordan konflikter startede og blev til krig. Men efter den kolde krig så verden anderledes og mere kompleks ud - den observation blev til en artikel i 1993 og en bog i 1996: Samuel P. Huntingtons "Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden". Huntingtons grundlæggende tese, som diskuteres lystigt i dag, var, at fremtidens krige hovedsageligt ville opstå af kulturelle og religiøse årsager. Mange bruger den som undskyldning for at placere forskellige civilisationer i et hierarki, men det er nu ikke bogens budskab.

9. Den kapitalismekritiske: 1999

"Mærkerne, magten, modstanden" er undertitlen på Naomi Kleins "No logo", der fokuserer på branding, og hvordan det udspiller sig i en globaliseret tidsalder, især hvordan store firmaer påvirker den verden, de opererer i. Bogen er fra 99, så jeg forestiller mig, at manglen på de sociale mediers betydning kan få den til at virke næsten naiv - men den var i høj grad med til at sætte en debat og ændre folks syn på de firmaer, der lever af os.

10: Det store perspektiv: 2011

Uanset hvordan man definerer vigtig i denne sammenhæng, bør en bog nok have en del år på bagen, førend man kender dens betydning. Så det er naturligvis sværere at finde titler, jo tættere vi kommer på 2019 og bibliotekets 150-årsjubilæum. Men jeg har dog alligevel valgt én, grundet dens ambition. Historiebøger er der mange af. Verdenshistorie ligeså. Men når vi kigger på hele menneskeracens historie, er der noget færre at vælge imellem - og mest kendt blandt dem er nok Yuval Noah Hararis "Sapiens: en kort historie om menneskeheden.". Her får du hele historien - fra det, der ikke helt er mennesker, til lige nu og her.

 

Materialer