Jubilæum: 150 års gys

13.11.19
Når man som jeg holder meget af gysergenren, er det både en fantastisk og en umulig opgave at udvælge 10 værker fra de sidste 150 år. Fantastisk fordi jeg får mulighed for at fortælle om nogle af mine yndlingsgysere. Umulig fordi jeg kun må vælge 10 titler. Men jeg har gjort mit bedste og har i min liste forsøgt at nå bredt ud både tidsmæssigt og indholdsmæssigt for at vise, hvor vidtfavnende gysergenren i virkeligheden er.

Carmilla af Sheridan Le Fanu (1872)

Selv hvis man ikke læser gys og horror, kender de fleste sikkert til romanen ”Dracula” skrevet af Bram Stoker. Men 25 år før, i 1872, skrev en anden irer, Joseph Sheridan Le Fanu, fortællingen ”Carmilla” som siden blev en inspirationskilde for Stoker. Historien handler om Laura, der bor sammen med sin fader og tjenestefolk på et afsides slot. En dag forulykker en vogn med en ung kvinde i nærheden af slottet, og Carmilla, som kvinden hedder, bliver deres gæst. Pludselig begynder unge kvinder på egnen at dø, og så bliver Laura også syg.

Set med nutidens øjne er ”Carmilla” naturligvis lidt gammeldags. Tempoet er roligt og sproget lidt kringlet. Ikke desto mindre er historien stadig værd at læse, og så er det én af de tidligste vampyrhistorier af litterær kvalitet. Den har da også inspireret både forfattere og filmskabere, bl.a. Carl Th. Dreyers ”Vampyr” fra 1932.

Das Cabinet des Dr. Caligari (1920)

Med det 20. århundrede rykkede gyset ind i det nye filmmedie, og mit næste valg er den tyske stumfilm ”Das Cabinet des Dr. Caligari”.

Hovedpersonen Francis fortæller, om dengang et omrejsende tivoli kommer til byen. Blandt kuriositeterne er bl.a. søvngængeren Cesare, der forudsiger Francis’ vens død. Francis er overbevist om, at Cesare er morderen, og vennen bliver ikke det eneste offer.

Det spændende ved ”Das Cabinet des Dr. Caligari” er ikke så meget plottet, som for en moderne seer ikke er særligt overraskende. Til gengæld fortælles historien med en næsten nutidig brug af de visuelle virkemidler, idet der leges med forvredne perspektiver, skæve vinkler og en blanding af realbilleder mikset med kulisser. Det virker utroligt stærkt og gør filmen til et mesterværk, der skal ses.

The Call of Cthulhu af H. P. Lovecraft (1926)

Man kan ikke tale om gys uden at nævne H. P. Lovecraft. Han var kun 47 år, da han døde i 1937, men hans indflydelse på gysergenren har været enorm. Når jeg vælger at fremhæve ”The Call of Cthulhu”, er det fordi, det er den historie, der starter Cthulhu mytologien, og i øvrigt er en god novelle.

Historien fortælles af en unavngiven mand, der gennemgår sin afdøde onkels papirer. Her finder han hentydninger til sære og skræmmende begivenheder rundt om i verden, og undervejs i arbejdet går det op for ham, at universet rummer usigelige og ældgamle rædsler.

At H. P. Lovecraft stadig er aktuel i dag, ses bl.a. i forlaget Dreamlitt’s genudgivelse af hans samlede værker, samt ikke mindst de mange bøger, film og spil der til stadighed kommer, som har rod i Lovecrafts univers.

Frankenstein (1931)

Frankensteins monster er sammen med Dracula nogle af de mest ikoniske monstre i den vestlige verden. Der er lavet et hav af film om begge, men for mig er James Whales film fra 1931 den ultimative film.

Filmen bygger på Mary Shelleys udødelige roman fra 1818. Vi følger Henry Frankenstein, der eksperimenterer med at bringe dødt væv til live. En dag lykkes det ham at vække en krop til live, der består af ligdele fra forskellige mænd. Først er Frankenstein ekstatisk over sin gerning, men siden bliver han frastødt af monstret, og en tragisk historie følger.

”Frankenstein” er en helt igennem fantastisk film, ikke mindst pga. Boris Karloffs utrolige portræt af monsteret. Ved filmens slutning sidder publikum tilbage med en klump i halsen og spørgsmålet: hvem er egentlig monstret?

Blot en drengestreg af Villy Sørensen (1953)

Villy Sørensen var en markant personlighed i dansk kulturliv gennem et halv århundrede, og det virker måske lidt underligt, at jeg omtaler ham her. Men i 1953 udgav han novellen “Blot en drengestreg”, som bestemt ikke er for sarte sjæle.

To drenge hører deres forældre fortælle om en onkel, som pga. blodforgiftning får amputeret et ben. De er meget fascineret af tanken om disse små baciller, så da de en dag møder en mindre dreng, som slår foden, er de straks klar til at hjælpe ham. De tager ham med hjem for at save hans ben af, men det går ikke helt så let som forventet.

Novellen er skrevet i en humoristisk tone, og som udgangspunkt ønsker drengene blot at hjælpe. Men det mindsker jo ikke rædslen og smerten for den lille dreng, og på den måde sætter Sørensens novelle tanker i gang om uskyld og ondskab som er en gyser værdig. På biblioteket har vi en illustreret udgave med akvareller af Pernille Kløvedal Helweg, der tager historiens gru til nye højder, så den er jeg også nødt til at anbefale.

Carrie af Stephen King (1974)

Når vi taler gys i moderne tid, er det umuligt at komme uden om amerikanske Stephen King. Siden debuten er det blevet til over 70 bøger og et væld af filmatiseringer, senest bl.a. ”It” og ”Pet Sematary”. Jeg har et væld af favoritter, men vil her blot nævne ”Carrie”, der udkom i 1974 og var Kings romandebut.

Pigen Carrie vokser op alene sammen med sin dybt religiøse mor. I skolen bliver hun mobbet, og det kulminerer til prom-festen, hvor Carrie ydmyges for øjnene af hele skolen. Det bliver starten på et episk hævntogt, hvor ingen i byen kan vide sig sikker.

”Carrie” er både et følsomt portræt af en ung pige, der ikke helt passer ind, og samtidig er den en voldsom historie om mobning, religiøst vanvid og hævn. At den samtidig er skrevet som en blanding af fiktion og fakta med indsatte ’artikler’ fra aviser, uddrag fra bøger og kommisionsrapporten der blev skrevet efter Carrie-hændelsen, er kun med til at gøre den endnu mere skræmmende.

Kadavermarch af Dennis Jürgensen (1991)

Zombier er nærmest blevet stuerene i dag. Der laves tv-serier og blockbuster-film om dem, men sådan har det ikke altid været. Da ”Kadavermarch” af Dennis Jürgensen udkom i 1991, var zombier bestemt ikke mainstream underholdning, men underholdende – det er ”Kadavermarch”.

Historien foregår i en ikke nærmere bestemt fremtid, hvor verdens elite for en stor dels vedkommende har trukket sig tilbage i 142 lukkede samfund, kaldet CrystalCities, mens resten af kloden er ved at bryde sammen under en zombie-epidemi.

”Kadavermarch” er den første danske zombieroman, og Jürgensen har fortalt, at han blev inspireret til bogen af George A. Romeros film ”Night of the Living Dead”. Det er en historie fuld af blod, indvolde og humor, og er du til splatter, er den et absolut must.

Ringu (1998)

I slutningen af 1990’erne slog en række asiatiske gyserfilm igennem i Vesten. Den første var ”Ringu”, der bygger på en roman af Koji Suzuki.

Historien handler om et videobånd, der dræber dem, der ser det inden for syv dage. Vi følger journalisten Asakawa, der skal lave et interview med nogle piger om vandrehistorier, bl.a. en historie om det mystiske videobånd. Asakawa opdager, at der tilsyneladende er noget om snakken, for hun finder frem til flere mystiske dødsfald blandt en gruppe unge. Men hvordan finder hun frem til sandheden?

Noget af det gode ved “Ringu” er, at instruktøren Hideo Nakata bygger historien ganske langsomt op, så uhyggen kryber næsten umærkeligt ind under huden på tilskueren. Samtidig er den japanske vinkel anderledes, end vi er vant til i vestlige film, og dermed mere uforudsigelig. Endelig er ”Ringu” også et godt eksempel på, hvordan gysergenren formår at forny sig og følge med tiden ved at lade gamle myter blande sig med moderne teknologi og blive til noget helt nyt.

Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen (2013)

Jeg er selvfølgelig også nødt til at have en tegneserie med på min liste, og her er den prisvindende ”Made Flesh” skrevet af Lars Kramhøft og illustreret Tom Kristensen uomgængelig.

”Made Flesh” startede som en online-tegneserie, hvor læserne ganske gratis kunne få et nyt afsnit af historien hver fredag. Et legat fra Statens Kunstfond gav mulighed for at udgive den samlede tegneserie i papir, og resultatet blev en visuel og stemningsfuld nydelse.

Historien er en klassisk spøgelseshistorie med et twist, om arkitekten Michael der ved farens død vender tilbage til barndomshjemmet. Men fortiden gemmer på skjulte traumer, som Michaels hjemkomst åbner op for.

Særligt Tom Kristensens grove og rå tegnestil, som til tider virker helt skitseagtige, men alligevel er fuld af dynamik og udtryk, skal fremhæves. Han udnytter siderne optimalt, og bryder gerne billedrammernes traditionelle opbygning. Samtidig leger han med farverne, der nogen steder i historien holdes i sort-hvid med blodrøde farvedryp, mens mere afdæmpede farver karakteriserer andre dele af fortællingen. Fælles er dog den sorte baggrund, som skaber både stemning og dybde i tegningerne.

Kombinationen af tekst og billeder spiller i ”Made Flesh” 100% sammen og giver en gysende god oplevelse.

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen (2018)

Jeg slutter min liste af med Anne-Marie Vedsø Olesen som vandt Årets Danske Horrorudgivelse 2018 for romanen ”Lucie”.

”Lucie” er en næsten psykedelisk roman, om væsnet Lucie der i snart 1000 år har vandret på jorden i søgen efter et svar på, hvad hun er. Hendes eneste følgesvend er Hungeren, der kun dæmpes, når hun æder levende mennesker og optager deres sjæl.

Anne-Marie Vedsø Olesen giver den fuld gas i ”Lucie”, hvor hovedpersonen er en blodtørstig kannibal, der flænser sig vej op gennem Norge. Her blandes horror med fantasy, videnskab og historiske facts om kristningen af Norge i en hektisk, surrealistisk, overrumplende, mørk, blodig, gådefuld og underholdende fortælling.

”Lucie” er valgt, både fordi det er en god roman, men også fordi den er et godt eksempel på gys, der blander sig med andre genrer på en uventet, men troværdig facon.

Og det er bl.a. det uventede, der gør horror til sådan en spændende genre i mine øjne. Vi kan aldrig være helt sikre på, hvad der vil ske. Genren udforsker menneskets mørkeste sider, og gys kan underholde og give stof til eftertanke. Vi udfordres og - når gys er bedst – lærer vi værdifulde sandheder om os selv, mens vi gennemlever vore værste mareridt i sikkerhed i lænestolen.

 

Materialer