Konstantinopels fald - forbudt!
Hvis nu Konstantinopel ikke faldt

Jonbar-punktet - når tiden omskrives

21.11.22
Hvad nu hvis historien havde set anderledes ud...?

Kan du ikke finde tid til at læse, så lyt til artiklen som podcast i to afsnit.

Som Douglas Adams fortæller os, startede det hele med, at universet blev skabt. Det har siden gjort en masse mennesker vrede og er generelt blevet betragtet som en dårlig ide. 14 milliarder år er der cirka gået siden da - 14 milliarder år, som er en lang kæde af hændelser, der har ført til lige præcis dette øjeblik, hvor du læser disse ord. Naturkatastrofer, historiske hændelser, bittesmå helt dagligdags ting, altsammen er det blevet til NU.

Men hvad nu hvis...

Det er et farligt spørgsmål at stille. Hvilket naturligvis betyder, at der er et område af litteraturen, som ynder at stille lige præcis dette spørgsmål. Og det er den litteratur, som det skal handle om i dag.

Det skal handle om kontrafaktiske historier. Eller alternativ historie, som det også kaldes.

Og hvorfor skal det det? Fordi historien er noget, der er skrevet - og bliver skrevet hele tiden. Den bliver brugt - og til tider omskrevet - for at understøtte en måde at se nutiden på. Og fortiden er fjern, så det er let at acceptere omskrivninger. På den måde kan man ændre vores opfattelse af nutiden ved at ændre vores opfattelse af fortiden.

Men hvad ville der være sket, hvis historien havde udspillet sig anderledes? Hvis én af de 14 millarder års hændelser var foregåetpå anden vis? Det er, hvad de kontrafaktiske historier arbejder med, på godt og ondt. Og det har de gjort længe - helt tilbage til 1400-tallet kan man finde eksempler, og selv folk som Winston Churchill har forsøgt sig udi disciplinen "Hvad nu hvis?"

Jonbar-punktet

Det punkt, hvor forfatteren har anbragt sin finger og sagt "Hvad nu hvis jeg ændrer noget her?", kaldes Jonbar-punktet. Der, hvor historien ændres. Og jeg er taget på jagt efter Jonbar-punkter i litteraturen, en tur gennem verdenshistorien, som den aldrig var.

Jeg har fundet 19 romaner, der alle stiller spørgsmålet "Hvad nu hvis" om et tidspunkt i vores historie - både dansk historie og verdenshistorie, for der er både danske og udenlandske forfattere. Men alle er de dog udkommet på dansk, så det er værker, du kan få fat i gennem dit lokale bibliotek.

Det er ikke alle, der står på hylden, der hvor du plejer at låne dine bøger, for nogle af dem er ret obskure - men det er dem alle, der har den historiske nysgerrighed.

Lad os nu bevæge os gennem historien - på en række trædesten lavet af Jonbar-punkter

 

Jellingstenen

900-tallet

Vi starter i 900-tallet.

Og vi starter lige her - i Danmark. Tiden er lige omkring 965. Den tyske biskop Poppo får overbevist Harald Blåtand om, at kristendommen er vejen frem, og Harald beslutter, at hele folket skal lade sig omvende. Jellingstenen rejses med påmindelsen om, at han gjorde danskerne kristne.

Men hvad nu hvis… Poppo fejlede, og Danmark forblev asatro.

Det er udgangspunktet for Jakob Brodersens roman "Jeg gjorde danerne frie". Den foregår i en nutid, hvor Jellingstenen skriver "frie" i stedet for "kristne" - men da en ny Jellingsten (som ville være meget genkendelig for os) dukker op, kommer det til at ryste hele Danmark. For kunne vi virkelig have været så tætte på at blive monoteister, og hvad kunne det dog ikke have betydet? Landets førende runeforsker bliver naturligvis involveret i sagen - og i meget mere end det.

Jakob Brodersens "Jeg gjorde danerne frie" er sort satire med både skruppelløse politikere, hemmelige agenter, islandske selvmordsterrorister og uforudsigelige kvindelige chefer i fokus.

1453

Et hurtigt skridt bringer os videre til 1453 - og til noget, der både er samlingen ældste og nyeste bog. I 1453 - mere specifikt den 29. maj - faldt Konstantinopel, erobret af osmannerne under ledelse af den unge sultan Mehmet 2. Det betød enden på det Byzantiske Rige og var et stort chok for det kristne Europa.

Men hvad nu hvis… osmannerne blev forhindrede i at indtage  Konstantinopel.

Det er spørgsmålet i den næsten samtidige Tirant Lo Blanc af Joanot Martorell. Der er tale om en klassisk ridderroman, hvor titlens Tirant Lo Blanc er indbegrebet af alle de ridderlige dyder - han udviser mandshjerte, han er søgende i kærligheden, og så er han altså med til at forhindre Konstantinopels fald blandt mange andre eventyr.

Tirant Lo Blanc er skrevet i 1490 og er måske faktisk den allerførste kontrafaktiske historie i romanform. Samtidig kaldte jeg den også den nyeste - og det er, fordi den udkom på dansk i en lækker trebinds-udgave så sent som i 2020. Den er til folk, der gerne vil have den helt klassiske fortælling - med lidt krydderi i form af historieomskrivning. Man tænker, at Joanet Martorell her nok har sat ord på, hvordan samtiden ønskede, historien skulle tage sig ud.

1863

Ca. 400 år senere, og vi lander i 1863. Og det, som alle snakker om på det her tidspunkt, er naturligvis den amerikanske borgerkrig. Og eftersom amerikanerne er vilde med deres egen historie, er det selvfølgelig også noget, der er skrevet en masse kontrafaktisk om - men det er kun et enkelt værk, der er oversat til dansk. Det er til gengæld en klassiker inden for genren, "Det skete i skæbneåret" af Ward Moore, skrevet i 1953.

Og Jonbar-punktet er her igen meget specifikt: den 1.-3. juli 1863. Nemlig slaget om Gettysburg. For hvad nu hvis det var Sydstaterne, der havde vundet det slag.

"Det skete i skæbneåret" foregår i en verden, hvor Sydstaterne vandt krigen, og det er selvsagt et ganske anderledes Amerika, vi præsenteres for. Hovedpersonen er Hodgins McCormick Backmaker, der er historiker og ekspert i borgerkrigen, og gennem ham oplever vi en verden, der er ubehageligt anderledes fra vores. Men får måske også en mulighed for at ændre den.

"Det skete i skæbneåret" er en lidt nostalgisk læseoplevelse - den første til at lege med ideen om en anden udgang på den amerikanske borgerkrig, men i dag nok især for kontrafaktiske entusiaster.

1914

Næste skridt bringer os til 1914 - og et lille brud med mine egne regler. For Ben Eltons "I kamp mod tiden" er faktisk en tidsrejseroman - men jeg har taget den med, fordi den stiller nogle gode spørgsmål om den alternative udgave af verden. Såsom hvordan?

Ben Elton kender du måske mest for hans mere almindelige romaner - og så har han blandt meget andet været med til at skrive tv-serien "Blackadder" - "Den sorte snog" - med Rowan Atkinson. Men i "I kamp mod tiden" ser han på, hvad der ville være sket, hvis ikke ærkehertug Franz Ferdinand var blevet myrdet i 1914 - det ses gerne som det brændpunkt, der startede første verdenskrig.

Den tidligere elitesoldat Hugh Stanton kontaktes af en mystisk organisation, der har fået muligheden for at sende en person tilbage til dette krydspunkt i tiden og ændre den hændelse, der sendte voldsomme, blodige bølger gennem verdenshistorien - og derved forhåbentlig ændre verden til det bedre.

"I kamp mod tiden" er en god og gedigen spændingsroman, der holder læseren fanget - og virkelig formår at dreje kniven til sidst.

 

Ærkehertug Franz Ferdinand

2. verdenskrig

Og nu nærmer vi os, hvad der lidt kan opleves som et sort hul indenfor de kontrafaktiske historier. For det er jo som sagt begrænset, hvor mange titler vi har på dansk - men det er så her, vi finder de fleste af dem.

Vi nærmer os naturligvis anden verdenskrig. Et vendepunkt i historien og et spændingspunkt i litteraturen.

Det store spørgsmål her - og et, som du måske også har tumlet med - er selvfølgelig: hvad nu hvis nazisterne havde vundet krigen. Hvad nu hvis det nærmeste, vi nok er kommet på ægte ondskab, havde overtaget verden? Og det er naturligvis et spørgsmål, som også forfatterne har stillet sig selv.

Men det vil jeg vende tilbage til, for jeg vil starte med de mindre, men mindst lige så spændende spørgsmål, der rejser sig, når man kigger på den tid med de kontrafaktiske briller på.

Russisk besættelse

Hvad nu hvis… russerne besatte Østdanmark, f.eks.?

Det spørgsmål stiller Gunnar Dyrberg i "Eksplosion i maj" - og han er den helt rette til at stille det. Dyrberg var nemlig tilknyttet modstandsgruppen Holger Danske under besættelsen og arbejdede blandt andet sammen med de navnkundige Flammen og Citronen.

"Eksplosion i maj" er blot en af hans skønlitterære udgivelser - den foregår i 1985, hvor Østdanmark siden 1945 har været besat af russerne. Øst for Storebælt ligger bag Jerntæppet. Hovedpersonen bor på Bornholm og forsøger at skabe et liv under russernes styre - lige indtil en eksplosion på et våbenlaboratorium giver nye muligheder og håb.

Dyrbergs egen fortid gør bogen lidt ekstra interessant, synes jeg - og der cirkles da også omkring nødvendigheden af en modstandsbevægelse.

USA gik ikke ind i krigen

Der er mange måder, anden verdenskrig kunne være gået helt forkert. Én af dem fremstiller Philip Roth i sin bog "Komplottet mod Amerika". I den er omdrejningspunktet flyverhelten Charles Lindbergh - det var ham, der fløj solo over Atlanterhavet i 1927 og blev lidt af en folkehelt. Her udspiller historien sig lidt anderledes, og han stiller op til præsidentvalget - og vinder. Det betyder, at USA i de følgende år bliver mere isolationistisk og ikke går ind i krigen mod nazisterne.

Roth er nok mest kendt for at skrive om aldrende professorer med livskriser og måske et forhold til en studerende, så det er en helt anderledes type bog fra hans hånd. Og også en særegen kontrafaktisk bog, for han spiller selv hovedrollen i den - som dreng. Gennem ham får vi beskrivelsen af et USA, der langsomt bliver mere og mere dystert og fjendtligt overfor jøderne, og den der nye vinkel på emnet gør det, synes jeg, til en overraskende gribende og skræmmende historie. Hvis man foretrækker afdæmpede fortællinger, der fokuserer på personerne, så er det her, man skal starte. Den findes også som en ganske vellykket tv-serie.

Krigen forløb anderledes

En dansker, der også har ladet krigen udspille sig lidt anderledes, er Jørgen Steines - men præcis hvordan vil jeg ikke fortælle her. Hans roman, "Sandhedens labyrint", tager nemlig udgangspunkt i den historiske virkelighed, som vi kender. Vi befinder os i 1943, og Major Johann Richter får til opgave at finde en forræder i den nazistiske top.

I et så betændt miljø er det nok svært ikke at afdække et eller andet, og Richter finder da også ud af mere, end han havde regnet med. Snart er han selv og hans familie i fare, mens han kæmper for at afsløre forræderen og bliver mere og mere bevidst om, hvilket fundament det nazistiske rige hviler på.

En solidt funderet spændingsroman, der stiller spørgsmål ved, hvor meget folk vidste om krigens uhyrligheder.

Jøderne fik ikke Israel

De fleste af de her bøger, der ændrer i tiden omkring anden verdenskrig, har det med at fokusere på nazisterne - det er overraskende få, der har tænkt over jødernes rolle i verden, udover som ofre. Der byder Michael Chabon på en helt anden roman med spørgsmålet:

Hvad nu hvis… Israel var fejlet.

I "Det jiddische politiforbund" bliver der oprettet en midlertidig jødisk stat i Sitka, Alaska. Efter Israels udryddelse i 1948 er det hovedsageligt her, jøderne samles - og det er bostedet for kriminalbetjent Landsman.

Vi befinder os 60 år efter krigen, og Landsman bliver sat til at opklare et mord.  Umiddelbart er det en meget noir krimi, Chabon byder på, men det hele foregår på baggrund af et meget jødisk miljø, og det gør altså "Det jiddische politiforbund" til en helt unik læseoplevelse, også for krimilæserne. Og så er der naturligvis andet og mere i det end bare en mordgåde, så Chabon bygger op til et klimaks, der ikke kunne være foregået i verden, som vi kender den, men som alligevel afspejler den.

 

Bombefly

Nazisterne vandt

Og nu nærmer vi os det, man kunne kalde centeret af den kontrafaktiske litteraturs sorte hul - spørgsmålet:

Hvad nu hvis… nazisterne havde vundet krigen.

Der har jeg fundet ikke færre end syv bøger, som tager det drejningspunkt. Dem vil jeg lige hurtigt gennemgå her - det er vidt forskellige bøger, men der er altså også en historie efter anden verdenskrig, ja faktisk flere historier.

Jeg vil starte med de danskere, der har prøvet kræfter med spørgsmålet:

Danskerne

Hans Behrs "Om det danske spørgsmål" er den første danske roman i genren, udgivet i 1982 med undertitlen "en antologi". Behr angriber Palæstina-problematikken ved at lade danskerne være det fordrevne folk, som lever rundt omkring i lejre. Romanen er præsenteret i form af en række interviews og dokumenter omkring "Det Danske Spørgsmål".

Århusianske Christian Haun lader sin historie foregå i 70ernes Aarhus, hvor Danmark styres fra Berlin. De to venner Snorre og Sebastian forsøger at gøre oprør mod det nazistiske styre, hvilke har overraskende konsekvenser. En fin lille metaroman, der har ekstra bonus for folk, som kender genren.

Jan N. Hansens "Nordland" foregår også i Aarhus. Her følger vi det unge par David og Katrine, hvis forhold besværliggøres - for nu at sige det mildt - af det faktum, at David er jøde. En klassisk dystopisk opbygning på den historiske baggrund.

Udenlandske forfattere

Nu bevæger vi os væk fra Danmark, for vi er som sagt ikke de eneste, der har været optagede af perioden. Faktisk lander en af de mest kendte kontrafaktiske romaner i denne kasse.

Det er Philip K. Dicks "Manden i den store fæstning". Her har nazisterne vundet krigen, men dog ikke erobret verden, for Japan er den anden supermagt. Faktisk er USA delt mellem de to, hvilket ikke er et scenarie, man ellers ser. Der er dog visse lyspunkter: f.eks. har Hitler syfilis. Bogen følger hovedpersonen Frank, der er jøde, men naturligvis holder det hemmeligt - og den er et værk, man kan finde spor af i mange andre. F.eks. tydeligt i Christian Hauns "Hans Broges Bakker", som jeg nævnte tidligere. Også "Manden i den store fæstning" er blevet til en tv-serie.

Len Deighton er kendt for sine spændingsromaner og står nok stadig på mange danske reoler. Han prøvede kræfter med "hvad nu hvis" tilbage i 1978, hvilket blev til "Besejret og besat". Her er England et tysk protektorat. Krigen er dog endnu ikke helt overstået, og der gøres forsøg på at trække amerikanerne ind i den. Overinspektør Douglas Archer fra Scotland Yard, nu under SS, arbejder på at løse et mord, der viser sig at have store, politiske implikationer.

Robert Harris er også kendt for en god del spændingsromaner, men hans første roman var faktisk kontrafaktisk. "Fædrelandet", hedder den og er ligesom Deightons en kriminalroman. Her befinder vi os omkring Hitlers 75 års fødselsdag i 1964, hvor Xavier March bliver sat til at efterforske mordet på en højtstående nazist - men da han kommer til at rode op i en del af historien, som man helst ser glemt, er det pludselig ikke længere ham, der jagter morderen, men omvendt.

Noget mere afdæmpet er den sidste roman i denne afdeling, selv om det stadig handler om, hvad der ville ske, hvis nazisterne havde vundet krigen.

Det er "Modstand" af Owen Sheers. Her befinder vi os igen i England, mere specifikt Wales, men det er en mere nedtonet historie, vi bliver budt på. Rusland er faldet, D-dag er slået fejl, og tyskerne invaderer England. Snart er halvdelen af nationen besat. Da tyskerne når frem til en lille, walisisk dal, opdager de, at alle mændene er forsvundne - kun kvinder og børn er tilbage. Sheers viser nu læseren de sarte balancer, der opstår i den sære situation. En smukt og fint skrevet debutroman.

 

Operation Market Garden

1970erne

Og med det blev det tid til at forlade krigen og tage et skridt frem i tiden. Denne gang til 1970erne, men til en historie, der i høj grad hænger tæt sammen med vores tid. Det er nemlig "Rodham" af Curtis Sittenfeld.

Titlens Rodham er Hillary Rodham - vi kender hende som Clinton, men det er netop bogens pointe:

Hvad nu hvis… Hillary Rodham aldrig havde giftet sig med Bill Clinton.

Det er selvsagt en mere personlig fortælling end det, vi er stødt på tidligere - en slags kontrafaktisk biografi om, hvordan hendes liv havde set ud, hvis hun havde koncentreret sig om sin egen karriere. Bill Clinton slipper hun ikke helt for, kan jeg dog sige, men det er en interessant blanding af fokus på det store og det små igennem et person, der har spillet en rolle på den store scene. Anmeldelserne af "Rodham" var meget svingende, fra yderpunkter på begge sider, hvilket nok passer meget godt med folks opfattelse af Hillary Clinton selv.


1984

1984 er et kendt årstal i litteraturen på grund af Orwells roman - det er også året, som Jacob Munkholm Jensen ændrer i sin roman, der også er navngivet med tal. Her er det dog et klokkeslæt: "23:59:00" - med den forklarende undertitel "Ét minut i midnat".

Munkholm Jensen tager os tilbage til firserne og postulerer en grænseepisode i Berlin, der eskalerer med lynets hast og bliver til en større konflikt mellem NATO og Warszawapagten. En konflikt, der nærmer sig et klimaks, som ingen ønsker. Danskerne må pludselig indse, at deres lille nation har stor strategisk vigtighed for forsvaret af Vesteuropa, og en lille gruppe venner må vælge deres side i konflikten.

For dem, der husker 80erne for andet end bare funky tøj, vil denne roman måske være en ubehagelig reminder om, hvor lidt der skulle til, førend det kolde krig var blevet alt, alt for varm.

 

Berlinmuren

1989

Og så tager vi et lille skridt til det sidste Jonbar-punkt i 1989 og spørgsmålet:

Hvad nu hvis… Muren ikke var faldet. Og det stiller vi med ekko på, for det er emnet for hele to bøger.

Tyske Simon Urban slås med ideen i "Plan D", der foregår i 2011. Østtyskland har holdt ved, men er nu på kanten af konkurs, og på baggrund af de økonomiske forhandlinger med Vesten sker der et mord. En højtplaceret rådgivet findes likvideret i en skov  på en måde, der bringer mindelser om Stasi-metoder. Politikommissær Martin Wegener bliver sat på sagen, velvidende, at det ikke kun handler om et mord, men også om hele Østtysklands fremtid. Jagten bringer ham sammen med en vesttysk kollega og gennem det faldefærdige Berlins gader - i kamp mod stærke modstandere.

Danske Thomas Clemen lader sin roman, "Berlin 404", udspille sig i en lignende verden. Et biluheld på det helt forkerte tidspunkt, og Østtysklands historie udspiller sig på helt anden vis. Da romanen starter kolliderer to tog fra hver sin side i ingenmandslandet under Muren. Jacob Blau er IT-ekspert i den vesttyske U-bane-administration og sendes til Østberlin for at efterforske sagen. Men hvad han finder der, betyder, at det ikke længere handler om historien, men om hele verdens fremtid. Et tætskrevet thriller, der benytter vores ikke alt for fjerne fortid til at vise, hvor hurtigt verden ændrer sig til det næsten uigenkendelige. 1984 er ikke længe siden - eller, sådan føles det i al fald ikke, hvis man er i min alder.


Slut

Dermed nærmer vi os slutningen - ikke på historien, men på denne gennemgang af forfatternes leg med den. Historien vil fortsætte med at vokse, og jeg tænker, at forfatterne vil fortsætte med at ændre på den.

For os som læsere betyder det mere af det, som litteraturen gør så godt - nemlig et nyt perspektiv. Både på os selv og verden omkring os. De kontrafaktiske historier lærer os om historien ved at minde os om, at den hænger sammen, at man ikke kan ændre på den uden konsekvenser. 14 milliarder års historie har ført til lige præcis dette nu - og sikret, ifølge filosoffen Gottfried Wilhelm Leibniz, at vi lever i den bedste af alle verdener.

Man kunne være fristet til at spørge: "Men hvad nu hvis..."

For de kontrafaktiske historier lærer os også, at vi skaber historien lige nu - og dermed fremtiden.

Held og lykke i både historien og fremtiden - og god læselyst.

Litteratur

Herunder finder du en liste over de bøger, der har været nævnt, som du kan låne her på biblioteket eller via eReolen.dk. Resten kan du bestille via bibliotek.dk.

 

Materialer