Forside til bogen Hvor der er vilje af Jeffrey Archer

Hvor der er vilje af Jeffrey Archer

01.11.17
Engelsk drama om den fattige dreng Harrys omvæltende liv. Underholdning når det er bedst.

Harry Clifton er en rod. Han pjækker fra skole og hans mor kæmper for at give ham en god opvækst. Harrys fattige barndom tager dog en brat vending den dag hans usædvanligt smukke drengesopran lader sig høre i kirken.

Stemmen bringer ham ind i den herskende klasses samfundscirkler, og han kommer til at gå i klasse med den adelige Hugo Barringtons søn, Giles. Barrington er ejer af byens største rederi, og gør alt hvad der står i hans magt for at spænde ben for Harry og Giles’ venskab. Det lykkes ikke ret godt for Harry er en meget charmerende og dygtig dreng, som hele resten af familien Barrington holder meget af.  Det går så godt, at Giles’ søster Emma og Harry forelsker sig i hinanden, og både Harrys mor og Hugo Barrington forsøger at sætte en stopper forholdet. Det er klart at den fattige dreng og den rige pige har svære vilkår for kærligheden, men er det nu også den egentlige årsag? – ja det må selv læse dig frem til.

Det er en underholdende dramatisk meget engelsk slægtshistorie, som bare er første del af en trilogi. Romanen slutter med ”cliff-hanger” hvor det næsten er ulideligt at vente på fortsættelsen. Clifton-Krøniken kaldes serien og de næste titler i hedder ”Faderens synder” og ”En velbevaret hemmelighed”.

Materialer