Hvidt hav af Roy Jacobsen
”Hvidt hav” er 2. del af "De usynlige", som handler om en familie på en lille nordnorsk ø. Vi møder her den lille Ingrid, som bor på en ø i skærgården sammen med forældrene Hans og Maria, farfar Martin og sin faster Barbro. Her vokser Ingrid op i nøjsomhed og ensomhed.
Som 35-årig vender Ingrid tilbage til øen i 1944 i forventning om, at faster Barbro vil støde til senere. Ingrid er helt alene på øen, tror hun, men bliver hurtigt klar over at hun måske ikke er HELT alene. I november 1944 blev det tyske fangeskib ”Rigel” bombet af englænderne. Om bord var tyske desertører, russiske, polske og serbiske krigsfanger og de omkom i stort antal. Ingrid finder flere lig i havet omkring Barrøy og hun finder en af de russiske krigsfanger, Alexander, i live på loftet. Han er stærkt medtaget, men under Ingrids nænsomme kyndige pleje kommer han sig. De kan ikke tale sammen, men der opstår ikke desto mindre stærkt fysisk tiltrækning og kærlighed mellem dem.
Jeg synes det var svært at følge med i handlingen, og der skal læses meget mellem linjerne. Det myldrer med navne, og jeg mener det er nødvendigt at læse 1. del ”De usynlige” for at få noget ud af historien. Ikke desto mindre vil jeg varmt anbefale romanen, - måske særligt til læsekredse. Der er meget at snakke om, og man kan med sikkerhed få mere ud af læsningen ved at dykke lidt ned i norsk historie under 2. verdenskrig. Det bliver spændende at se, om vi i 3. del får at vide om Alexander overlever, og om det lykkes for ham at vende hjem til Rusland.
Læs bogtippet om "De usynlige" her