Husk mig af Lesley Pearse

Husk mig af Lesley Pearse

13.11.14
Spændende og medrivende biografisk roman om den unge Mary Broad, der sendes til straffekolonierne i Australien for at have røvet en kyse på åben gade

I 1786 er Mary Broad 18 år, da hun begår en skæbnesvanger fejltagelse. Hun stjæler en kyse fra en dame på åben gade og bliver dømt til døden for landevejsrøveri. Trods dødsdommen bevarer Mary troen på, at noget ville ske - og det gør der, da hendes dom bliver ændret til deportion. Her starter den romanen om Mary Broad, der bygger på den virkelige person, og som fortæller en stærk og bevægende beretning, om en ung pige som trods umenneskelige forhold bevarer håbet og troen på et godt liv.

"Husk mig" er en god roman på flere måder. Dels er det både spændende og rystende at læse om den behandling af straffefangerne, som England stod for i det 18. århundrede. Dels er det en fin roman om en stærk kvinde, som bare ikke vil give op, uanset hvor umuligt det ser ud.

Materialer