Hospitalet af Michael Kamp

Hospitalet af Michael Kamp

12.02.15
Skræmmende gyser, som spiller på frygten for sygdom, død og hospitaler

Jonas er kommet alvorlig til skade i en trafikulykke og svæver mellem liv og død på hospitalet. Mens lægerne kæmper for at redde hans liv, ligger Jonas i en smertedøs, der gør det svært for ham at skelne mellem virkelighed og hallucinationer, så da han pludselig befinder sig i hospitalets nederste etager, hvor skidt og blod løber ned ad væggene, håber han, at det blot er en drøm. Men i mørket lurer groteske skabninger, og hvis Jonas ikke snart finder op til overfladen igen, er det for sent.

I ”Hospitalet” spiller Michael Kamp på vores frygt for sygdom, død og hospitaler, og det gør han godt.

Historien fortælles med enkelte tilbageblik i en stadig stigende spændingskurve, hvor Kamps evne til at fremmane næsten filmiske billeder i éns hjerne rammer som knytnæveslag under læsningen. Sproget flyder let i et til tider hæsblæsende tempo, og som læser er vi ligeså meget i tvivl som Jonas over, hvor virkelighedens grænser går. Det er godt – og ondt – skrevet.

Materialer