Høstens engle af Alden Bell

For 25 år siden blev verden oversvømmet af zombier. Nu lever menneskene i små samfund forskanset bag mure, i en evig kamp mod de levende døde, mens de drømmer om tiden før zombierne, da civilisationen stadig eksisterede.

Men den 15-årige Temple gemmer sig ikke for livet. Hun er en overlever, født i den nye verden, og alene rejser hun gennem USA’s sydstater uden frygt for hverken zombier eller mennesker. Da en mand forsøger at voldtage hende, mens hun kortvarigt bor sammen med en gruppe, slår hun ham ihjel og må flygte for at undgå broderens hævn. Senere møder hun den stumme og retarderede Maury, som hun redder fra zombierne og beslutter sig for at følge til hans familie i Texas. Men vejen dertil er ikke problemløs, og på sin færd møder Temple og Maury en helt ny gruppering, der anser sig selv for at være verdens arvinger.

Jeg blev meget betaget af “Høstens engle”, som måske nok er kategoriseret som ungdomsbog i bibliotekerne, men som absolut fortjener, at den voksne læser giver den en chance.

Alden Bell skriver godt og skaber en helt særegen stemning i romanen, som på samme tid er smuk og hensynsløs. Selvom verden ikke mere er, som vi kender den, er det ikke nødvendigvis dårligt - for maddikerne (som Temple kalder zombierne) udfylder bare deres plads, og så er det op til mennesket af finde sin i den nye verden. På den vis minder “Høstens engle” lidt om min yndlings zombi-tegneserie “The Walking Dead“.

“Høstens engle” er velfortjent blevet godt modtaget af anmelderne, og kan du lide “Vejen” af Cormac McCarthyer jeg sikker på, at du også vil synes om "Høstens engle".