Hippie af Peter Øvig Knudsen
"Mor, var du egentlig en hippie?", spurgte min nu 30-årige søn for snart mange år siden med smil i stemmen. "Nej", måtte jeg erkende, for jeg er faktisk lige lidt for ung. Thylejren, atommarcher og studenteroprør var alt sammen begivenheder som fandt sted før jeg blev konfirmeret. Alligevel føler jeg næsten at det ER min ungdomstid det handler om. Stemningen, sproget, retorikken og musikken er så genkendelig.
Peter øvig fortæller historien om 60'ernes Danmark med afsæt i kildematerialer og samtaler med de mennesker som tog initiativet til Thylejren og hele kredsen af personer omkring studenterbevægelsen. Jeg lytter mig igennem lydbogsudgaven, hvor forfatteren selv har indlæst. Lydbogen er krydret med et lydspor med nyskrevet musik, som skal understøtte stemningen. I starten synes jeg det var ret godt, men et stykke inde i aflytningen er jeg blevet ret træt af musikken, og ville ønske at jeg kunne skrue helt ned og nøjes med selv oplæsningen af teksten.
Men hold da op hvor er det fantastisk historieskrivning. Jeg kan bedst sammenligne værket med f.eks "Lillys danmarkshistorie", "Blekingegadebanden", "Det store bogtyveri" og Buk-Swientys bøger "Dommedag Als" og "Slagtebænk Dybbøl". Det er faglitteratur fortalt på en måde, så bøgerne kan læses som skønlitteratur.
Læs den og du bliver klogere på en sjov måde og samtidig får du et indblik i hvor kompleks en proces historieskrivning egentlig er. De mange interviews med nulevende personer, og deres helt forskellige erindringer får læseren til at forstå hvor bøjelig "sandheden" er. Og det er ikke kun fordi de involverede tågede rundt i en evig hashrus.