Himlen over London af Håkan Nesser

Himlen over London af Håkan Nesser

04.05.16
”En fejl fra forlaget”, tænkte jeg, da jeg opdagede, at teksten på forsiden af romanen ikke svarede til teksten på ryggen af bogen.

 På ryggen står der "Håkan Nesser: Himlen over London" og på forsiden står der "Steven G. Russel: En søvngængers bekendelser”.  Først  efter ca 100 siders læsning afslører Håkan Nesser, at han driver gæk med os læsere.

Jeg har i mange år været vild med Nessers krimier; særligt Barbarotti-serien står mit hjerte nær. Senest har jeg læst romanen ”Straf”, som Nesser tilsyneladende har skrevet sammen med en anden forfatter ved navn Paula Polanski. Det er en medrivende historie med sociale elementer men først og fremmest en roman med mange hemmeligheder. En supergod spændende læseoplevelse, men ikke en egentlig krimi. Læs mit Bogtip her.

Det samme med denne roman ”Himlen over London”. Som en kinesisk æske ligger der historier inden i hinanden og fletter sig sammen i fortid og nutid og fakta og fiktion. Rammehistoriens hovedperson er den meget rige 70’årige Leonard Vermin. Han er dødssyg af kræft og inviterer en lille håndfuld mennesker til den sidste middag på en fin restaurant i London. Kapitlerne springer mellem personernes nutid og fortid, og der er helt utrolig mange bolde i luften. Leonard boede i London i 70’erne og mødte Carla, som - måske, måske ikke  -  er en tjekkisk spion. De forelsker sig og har gennem flere år et glødende og meget meget hemmeligt kærlighedsforhold.

Vi møder Leonards kone og voksne pap-børn, og vi møder Lars Gustav. Lars Gustav forelskede sig i sin ungdom i en pige ved navn Carla. Ja, der var det igen navnet Carla, - hvad mon det betyder? Jeg ved ikke selv om jeg har forstået denne indviklede historie.  På et tidspunkt i romanen læser den totalt angstneurotiske papdatter en roman, hvor hun selv er hovedpersonen! - ja, det minder lidt om den meget spændende roman af Renee Knight: "Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer".  Læs mit Bogtip her. Jeg savner at få samlet op på alle de spor og tråde som forfatteren lægger ud undervejs. Så for mig har det været en lidt rodet og uforløst læseoplevelse. Det er ikke Nessers bedste, men mindre kan også gøre det når man ELSKER Håkan Nesser. 

Materialer