Forside til romanen "Haabet" af Mich Vraa
Forside til romanen "Haabet" af Mich Vraa

Haabet og den danske slavehandel

17.02.17
Mich Vraa viser dig vejen ind til et dystert kapitel i den danske historie. Vi viser dig videre.

Tirsdag den 28. februar (2017) har vi foredrag med forfatteren Mich Vraa, hvis seneste roman hedder "Haabet" - og følger bl.a. skibet, som bogen er navngivet efter. Haabet er en slavetransport på vej til De Vestindiske Øer. Dens last er fyldt med mennesker, slaver, som gør oprør.  

Det er en roman, som beskriver en usandsynlig grum periode i dansk historie. Klik her for at læse et interview i Information med Mich Vraa:

"Jeg har faktisk hele tiden været nødt til at nedtone grusomhederne, fordi de var så forfærdelige. Det kunne hurtigt blive spekulation i grusomhed."

Forfatteren er ikke historiker, men bogen er opbygget nærmest dokumentarisk, som uddrag fra dagbøger, breve og andet - og selv om formålet ikke har været at starte en debat om vor fortid, er det en roman, der gør det svært ikke at se sit land i et nyt lys. Og det er den slags, der vækker trangen til at vide mere.

Så vi har været rundt på bibliotekets hylder og fundet bøgerne, der kan drage dig dybere ind i historien om danskernes slavehandel på De Vestindiske Øer. De fleste kender nok Thorkild Hansen trilogi, der starter med "Slavernes kyst", og det er måske nok et logisk sted at starte, men der er masser af interessante værker, som viser deres eget perspektiv. Det er spændende, men også ødelæggende for ens selvforståelse - men i sidste ende er det også noget, vi er nødt til at se i øjnene.

Klik her for at høre hvad Mich Vraa siger til Forlagsliv.dk:

"Under arbejdet med romanen stødte jeg igen og igen på antydninger af at danskerne var en slags særligt hensynsfulde slaveejere. At vi var de første der forbød slavehandelen; at vi trak os ud af det vestindiske eventyr på en pæn måde; at vi i det hele taget optrådte mere humant end de fleste slavenationer.

Det er ikke sandt."

 

Materialer