GRØNT: Der bor ikke trolde under træer

En solrig dag sidste efterår cyklede min kone og jeg ud i det grønne - vi fandt en nærliggende skov og et sted, hvor vi kunne drikke en kop te, mens vi kiggede på fugle. Mens jeg lyttede til vinden i trækronerne og kiggede ud over vandet, sagde min kone: "Se min bog-samling!"

Vi havde naturligvis begge sørget for at medbringe læsestof til turen, men da jeg vendte mig, var det dette syn, der mødte mig:

Men udover at olden også kaldes bog, og træ bruges til at lave papir, har træerne dybe rødder i vores historier. Og her, hvor skovene igen snart begynder at udstille en imponerende palet af grønt, tænkte jeg, at det var i sin ret at kigge lidt nærmere på træerne. Og ikke bare skoven - for som enhver, der er vokset op med et træ i baghaven, ved, er træer er individer. Hvert træ har sin egen bark, sin egen personlighed, sin egen duft, sin egen fotosyntese. Skoven er sin helt egen oplevelse, men man får noget helt andet, når man bare forelsker sig i et enkelt træ.

Så jeg har fundet fem forskellige typer træer. De er høje, de er grønne (til tider), og de kan fortælle en masse forskellige historier.

TRÆER MED HEMMELIGHEDER

Man kan godt føle, at træerne står og hvisker om én. Og måske er det ikke helt forkert - i al fald hvis man skal tro Peter Wohlleben. Den tyske forstkandidat og forfatter har arbejdet med skovens beboere i mange år, og han beskriver i sine bøger, hvordan der foregår så meget andet og mere end det, vi mennesker lige kan se. Træerne snakker og arbejder sammen, ikke kun med deres nærmeste, men med store dele af skoven. Læs f.eks. "Træernes hemmelige liv" for at få et nyt syn på arboretet - og til børnene kan du låne "Kan du høre træerne snakke?"

FORELSKEDE TRÆER

Algernon Blackwood, der døde i 1951, var journalist og forfatter - og en af de mest produktive skabere af spøgelseshistorier. Det er ikke umiddelbart en mand, man sætter i forbindelse med træer - men i 1926 skrev han kortromanen The Man Whom the Trees Loved", og det er en historie, som har groet lange rødder, for i 2019 bearbejdede Nikolaj Johansen den til "Manden som træerne elskede". Normalt ville jeg sige, at en rask gåtur i skoven ikke kan skade nogen, men lige præcis den her historie viser, at man kan elske naturen lidt for meget; i al fald hvis følelserne er gengældt.

SAGNOMSPUNDNE TRÆER

Det nyeste træ i den danske flora er nok suttetræet - disse mystiske, mangefarvede gevækster, som skyder op tilsyneladende over natten. Men Danmark har andre typer træer, som du måske ikke kender, såsom øjetræer, mindetræer, brandtræer, ulykkestræer, ønsketræer, gårdtræer, tingtræer, majtræer, pesttjørne og spøgetræer. Træerne har altid spillet en del i danskernes liv, og ud af det forhold opstår der historier og myter - dem og nogle af de træer, som har inspireret dem, kan du læse mere om i Mads Lidegaards "Danske træer fra sagn og tro". Forestil dig det som et katalog fyldt med samtalepartnere, du har lyst til at plante i din have.

Hvis den ikke er nok, kan du supplere den med Helge V. Qvistorffs "Berømte danske træer".

TRÆER I DIGTE

Naturpoesi er naturligvis ikke noget nyt, men jeg var alligevel overrasket over at opdage, at Steen Steensen Blicher har lavet en helt digtsamling dedikeret til (hvad der også er den titel) "De danske træer". Digtene er oprindeligt skrevet under Blichers ture i 1840erne, men har været oversete og udeladt af senere samlinger. I 2014 lavede Blicher-selskabet dog en udgave, tænkt som en art moderne folkebog, der samler de 22 digte og beriger dem med grafik og noter. Det er en lille bog, som bringer læseren tilbage til en tid, hvor naturen spillede en helt anderledes konkret rolle i folks tilværelse.

"De danske træer" var tænkt som en pendant til "Trækfuglene".

TRÆER PÅ EKSPEDITION

Okay, det er ikke træerne, der drager ud, som man kunne tro - i stedet er det digteren Jens Blendstrup og tegneren Ole Lejbach. der hånd i hånd (i overført betydning) har kigget på egetræer. Det er blevet til en smuk bog med titlen "Ege-ekspeditioner". Den kombinenerer Lejbachs smukke blyantstegninger med Blenstrups prosa, der kan være mange ting - smuk, finurlig og i et spektrum derimellem. "Ege-ekspeditioner" er den letteste måde at lade sine tanker gå en tur i skoven og hilse på de gamle kæmper, der står der.

Til sidst skal vi dog huske på, at træer ikke er det eneste, vi finder i skoven. Vores cykeltur, der bød på solskin og bogsamling, endte, da min kone cyklede ud over en lille bro og endte med en tur på sygehuset. I skoven - og især under broer - gemmer der sig også trolde. Men det må være emnet for en anden dag.