Gadefejeren af Elliot Perlman
Det sker ind i mellem, at man får en bog i hænderne, som er umulig at lægge fra sig igen. Det var tilfældet for mig, da jeg satte mig til at læse "Gadefejeren" af Elliot Perlman. Hele søndagen forsvandt, mens jeg dykkede ind i denne imponerende og dybt fascinerende roman.
Lamont Williams er netop blevet løsladt efter en dom på 6 års fængsel. Nu er han fast besluttet på at rette op på sit liv, få et fast job og finde sin lille datter, som han ikke har set i flere år. Han tilbydes et job på Manhattan Hospital, som en del af et projekt om at integrere tidligere indsatte i samfundet, og her møder han den aldrende, kræftramte Mr. Mandelbrot. Mandelbrot er jøde og tidligere kz-fange, men trods modsætningerne opstår et venskab mellem de to, og mens Mandelbrot er indlagt, fortæller han sin historie til Lamont, der lytter som gjaldt det hans liv.
Få blokke derfra er historikeren Adam Zigneliks liv ved at falde fra hinanden. Han er tæt på at miste sit job på Columbia University, og privatlivet ligger i spåner. En gammel ven sætter ham på sporet af et nyt forskningsprojekt, da han foreslår ham at se nærmere på de sorte soldaters indsats under 2. verdenskrig kombineret med borgerrettighedsbevægelsen.
Elliot Perlman skriver fremragende og fortæller historien i kalejdoskopiske glimt, der tilsyneladende er uafhængige af hinanden. Umiddelbart har de to mænd intet tilfælles, men efterhånden som romanen udfolder sig, flettes begivenheder og personer sammen, og som læser ender man med en åndeløs tour de force gennem både holocaust og de sorte borgerrettighedsforkæmperes historie.
En på alle måder vellykket fortælling som kun kan anbefales