Fuldmånen stille sejler af Bent Haller

Fuldmånen stille sejler af Bent Haller

06.11.14
Den sociale arvs onde cirkel står fuld og ubrudt for Rigmor og hendes børn.

Bent Haller er en flittig forfatter. Utrættelig fortæller han historier om social uretfærdighed, tung social arv – og altid tager han det undertrykte menneske i forsvar.

Scenen er sat for en fortælling om Rigmor og alle hendes 7 bortadopterede børn. På plejehjemmet ligger Rigmor for døden, - hun er kun 69 år. Personalet – undtaget Ghana den sorte plejehjemsassistent tror, at Rigmor er dement. 

Blandt Rigmors få ejendele finder Ghana en lille sort bog med 7 navne, og hun gætter sig til, at det er Rigmors børn. Ghana sætter sig for at finde frem til børnene for at give moderen og de 7 børn mulighed for at sige farvel.

Nu præsenteres vi så for børnene enkeltvis, og der krydsklippes mellem kapitler hvor Rigmor tænker tilbage på tiden omkring børnenes fødsel, og til kapitler som beskriver den morgen for de voksne børn hvor de modtager opringningen fra Ghana. Ind imellem krydsklippes der også til kapitler, som fortæller om Rigmors barndom og hendes voksenliv, hvor hun i en lang periode arbejdede som prostitueret.

Rigmor voksede op sammen med sin mor og søskende og så ham den satans bedstefar, som misbrugte både Rigmor og hendes mor. Respekteret var han, den dygtige skrædder, og meget religiøs. På sit dødsleje tigger og beder han Rigmor om tilgivelse, men DET kan han kan godt glemme alt om. Gennem lang tid bliver bedstefar mere og mere syg, og det har altså noget at gøre med den daglige portion havregrød, som bedstefar spiser hver morgen.

Som 14-årig føder Rigmor sit første barn, en pige, som straks bliver taget fra hende til bortadoption. Det er selvfølgelig bedstefaderen, der har leget lidt for meget ride-ranke med Rigmor. Rigmor bliver så frygteligt svigtet og mishandlet af sin mor og bedstefar, og hun er ikke i stand til selv at videregive kærlighed og omsorg for sine børn. Den sociale arvs onde cirkel står fuld og ubrudt for Rigmor og hendes børn. De børn i søskendeflokken, som Rigmor har været mor for i en periode af deres liv, er det gået dårligst for. De børn som er blevet bortadopterede helt fra fødslen har haft en chance.

Det er jo sådan set en vældig trist roman, men jeg vil rose Bent Haller for den vedkommende og helt usentimentale beretning om et fattigt liv.

Materialer