Fredag aften af Joanna Trollope

Fredag aften af Joanna Trollope

08.11.14
Endnu en læseværdig og underholdende roman fra Joanna Trollope
Elenor er ikke smuk. Til gengæld er hun både dygtig og stædig, og på den baggrund har hun haft en god karriere indenfor sygehusvæsnet. Men da hun bliver pensioneret, bliver livet pludselig lidt tomt. Elenor har aldrig været gift eller fået børn - og har heller aldrig ønsket sig det - men nu savner hun mennesker i sit liv. Derfor kontakter hun en dag to unge kvinder, hun ofte har set gå forbi ude på gaden, og det bliver starten på et venskab, der pludselig ændres, da en mand dukker op.

Jeg har læst flere bøger af Joanna Trollope og holder meget af hendes måde at fortælle om hverdagens følelser på. Hendes personer er troværdige, og jeg faldt især for Elenor som primusmotor for venskabet.

”Fredag aften” kommer måske ikke til at stå som fyrtårnet i Trollopes forfatterskab, men den er absolut både læseværdig og underholdende.

Tags
Materialer