Frankenstein fylder 200 år

13.08.18
I år er det 200 år siden Mary Shelley skrev sin berømte roman ”Frankenstein”. Historien blev til under en ferie ved Lake Geneva sammen med hendes mand digteren Percy Bysshe Shelley, lord Byron og John Polidori. Lord Byron havde udfordret dem alle til at skrive en spøgelseshistorie, og Shelleys bud blev til ”Frankenstein”.

"Frankenstein" handler kort fortalt om videnskabsmanden, Victor Frankenstein, som skaber et væsen af ligdele fra de nærliggende kirkegårde. Det lykkes ham at give væsenet liv, men da det står foran ham, går det op for ham, hvad han har gjort, og han flygter. Monstret, der i virkeligheden er uskyldig som en nyfødt, forfølges af alle pga. sit groteske ydre men finder til sidst frem til sin skaber. Da Frankenstein igen fornægter det, begynder monstret at slå hans kære ihjel for at tvinge ham til i det mindste at lave en mage til monstret. Historien ender med Frankensteins jagt på monstret gennem de nordlige ødemarker, og mere skal ikke afsløres her.

Mary Shelley diskuterer i sin roman, hvor langt mennesket skal og må gå i sin søgen efter viden – en viden som er forbeholdt Gud. Samtidig handler historien også om menneskelige relationer og betydningen af fællesskab og kærlighed. Hvis et levende væsen udstødes af fællesskabet, hvilket andet valg har det så end at blive ondt?

Selvom ”Frankenstein” er fyldt 200 år, er fortællingen stadig lige fascinerende. Romanen er da også blevet filmatiseret et utal af gange, og i anledning af fødselsdagen anbefalede Nicolas Barbano fra filmtidsskriftet Ekko 10 Frankenstein-film, du bør se, før du dør. De to første pladser på Barbanos liste går til James Whales klassikere ”Frankenstein" - klik her og læs mere om den - fra 1931 og ”Frankensteins brud" - klik her og læs mere om den - fra 1935, begge med Boris Karloff i rollen som Frankensteins monster. 

Det er i høj grad Boris Karloffs fantastiske præstation som Frankensteins monster, der gør de to film til mesterværker. Han spiller naivt og rørende, og den umiddelbare uskyld gør ham til et monster, som publikum holder med, selvom han også begår frygtelig gerninger. 

Ved siden af Karloffs fantastiske præstation står Colin Clive også stærk i rollen som Frankenstein. Clive døde som kun 37-årig og havde efter sigende store alkohol problemer. Måske er det denne splittelse, som han levendegør så tydelig i rollen som Frankenstein, der på den ene side lever for sine eksperimenter, og på den anden side elsker Elizabeth og ønsker at gøre sit eksperiment ugjort igen. I hvert fald brænder også han igennem skærmen med sine intense øjne og fine skuespil.

I dag er “Frankenstein” stadig en fremragende film, men den er ikke som sådan uhyggelig. I 1931 var den dog så hård kost for biografgængerne, at producer Carl Laemmle jr. lavede en kort introduktion før filmen, hvor han advarede publikum om, at de nu skulle se noget meget skræmmende.

Klik her og se hele Barbanos liste.

Det er dog ikke kun filmverdenen, der er bidt af ”Frankenstein”. Romanen er genudgivet i et utal af oplag, og også i en illustreret udgave af Bernie Wrightson som jeg holder særligt meget af. Wrightson brugte 7 år på at tegne de ca. 50 illustrationer, der pryder den uforkortede roman, og i stedet for at basere monstret på Boris Karloffs ikoniske monster tegnede Wrightson ham i stedet efter romanens beskrivelse. De smukke sort/hvide stregtegninger forener historien med en ekstra dimension, som skærer mig i hjertet, hver gang jeg læser den.

”Frankenstein” har ligeledes været en inspirationskilde for en lang række forfattere forfattere gennem tiden.

Den amerikanske bestsellerforfatter Dean Koontz har f.eks. skrevet trilogien ”Frankenstein" - klik her og læs mere om den - om en seriemorder, der kaldes kirurgen, fordi myrder kvinder og fjerner dele af deres kroppe med kirurgisk præcision. 

Men også i Danmark kan vi være med. Bladet Gru udkom i 1970’erne, og her var Frankenstein også en hyppig brugt figur. Bl.a. skrev Per Sanderhage en novelle - klik her og læs mere om den -, hvor lejemorderen Luckner kommer i karambolage med Frankenstein. 

Og på musicalscenen har Frankenstein ligeledes haft indflydelse. ”The Rocky Horror Picture Show” fra 1975 er en hyldest til science fiction og B-film fra 1930’erne til 1970’erne, og her spiller Tim Curry Dr. Frank N. Furter, en gal videnskabsmand, der skaber en smuk muskelmand i sit laboratorium.

Grunden til, at historien om Frankenstein er blevet et ikon i populærkulturen, kommer Søren Kassebeer ind på i en artikel i Berlingske Tidend, klik her og læs mere. Her kalder han Frankenstein for: ”en romantisk udgave af den Pygmalion, som den romerske digter Ovid digtede om for et par tusinde år siden: Billedhuggeren, der forelskede sig i en kvindefigur, han selv havde skabt, og som han fik gjort levende med hjælp fra kærlighedsgudinden. Eller han bliver til dén »moderne Prometheus«, der også er romanens undertitel, og som henviser til den titan fra den græske mytologi, der stjal ilden fra Zeus og skabte det første menneske. Frankenstein går, uanset hvad, Gud i bedene, og hvis Prometheus blev straffet for sin opsætsighed ved at blive bundet til en klippe, så en ørn hver dag kunne spise af hans lever, så får Frankenstein også, som det allerede er fremgået, sin bekomst. Mod Guds orden sætter man sig ikke ustraffet op.”

Mens Sebastian Wittrock i en artikel i Politiken - læs mere her - giver fem bud på mulige fortolkninger af Mary Shelleys roman:

  1. Den første science fiction roman, idet Frankenstein søger efter viden, fremskridt og teknologisk udvikling, men mister kontrollen over sin skabning.
  2. Et feministisk kampskrift, idet Mary Shelley var datter af kvindesagsforkæmperen Mary Wollstonecraft, og historien om Frankenstein viser, hvor galt det går, når kvinderne bliver sat udenfor indflydelse.
  3. Samfundets monstre, idet monstret kan læses som en allegori over samfundets fattige, der bliver skabt af samfundet og aristokratiet selv for derefter at blive straffet for det.
  4. Freud og Frankenstein, idet monstret kan tolkes som en manifestation af vores indre traumer og seksuelle frustrationer. Monstret er et lidenskabelig, muskuløs væsen – den direkte modsætning til den splejsede rationelle videnskabsmand
  5. Økokritisk klimaroman, idet Shelley skrev romanen efter det voldsomme vulkanudbrud i 1815, som førte en klimakatastrofe med sig. Monsteret er i romanen altid omgivet af dårlig vejr, og bliver derfor et billede på den økologiske katastrofe.

Frankenstein lever med andre ord i bedste velgående, og finder stadig sin plads her 200 år efter sin fødsel. Jeg tror godt, man uden overdrivelse kan kalde Mary Shelleys skabning for en udødelig klassiker.

Tags
Materialer