Føtexsøen af Lone Aburas

Føtexsøen af Lone Aburas

30.10.14
Det KUNNE være Lone Aburas' egen historie, vi her får fortalt. Men hvem ved? - det er en glimrende debut, og jeg synes det er befriende at læse om en 2. generationsindvandrer med omvendt fortegn.

Lenes muslimske far kommer fra  Egypten. Han har en dansk pølsevogn, og gider ikke lære sin datter arabisk.

Lene er vokset op i Høje Tåstrup som 2. generationsindvandrer med en dansk mor. I en munter lidt træt selvironisk sprogtone fortæller Lene om sit liv med kæresten Johan, som læser medievidenskab.

Lene selv er droppet ud af sit studie på RUC, fordi hun gerne vil være forfatter. Hun har fået afslag på sine ansøgninger til forfatterskolen 5 gange, og hun slæber sig hver dag træt og nedtrykt afsted til sit arbejde i Føtex.

Hvis jeg skal sammenligne med noget, må det f.eks blive Ina Merete Schmidt eller Lone Hørslev eller måske er der også et strejf Dan Turell med hans "Vangede"- historie.

Jeg glæder mig til at se hvad Lone Aburas kan levere næste gang.

Materialer