Faldet af S. K. Tremayne

Faldet af S. K. Tremayne

26.10.16
Et ensomt beliggende fyrtårn på en lille forblæst ø i det nordlige Skotland bliver det nye hjem for en lille familie.

Sarah og Angus er et ungt par i 30’erne. Ved romanens begyndelse har de mistet den ene af deres enæggede tvillingepiger. Ulykken var startskuddet til en total deroute for familien både økonomisk og følelsesmæssigt. De beslutter at rykke alle teltpælene op og flytte fra det trygge komfortable Londonliv, fordi Angus har arvet en lille skotsk ø tæt på Isle of Skye.

Allerede før afrejsen opfører den overlevende tvilling Kerstie sig mærkeligt. Hun påstår at det i virkeligheden er Kerstie og ikke Lydia, der er omkommet ved faldet fra altanen. Sarah og Angus har ikke særlig god kontakt med hinanden, og der ligger en tyk tåge af hemmeligheder og løgne mellem dem. Hvad skete der egentlig den dag ulykken fandt sted?

Fortællerstemmen ligger skiftevis hos Sarah og Angus, og de er begge utroværdige. Tvillingemystik, spøgelser, genfærd, ensomt beliggende huse, fordrukne voksne og ulykkelige børn. Det er en gyser som rummer mange klicheer, men alligevel bliver man hængende. Romanen er et underholdende gys uden at være stor litteratur. HELT OK til vintereftermiddag på sofaen.

Materialer