Et godt menneske af Dean Koontz

Et godt menneske af Dean Koontz

07.11.14
Klassisk Koontz-roman fyldt med spænding, drama og kærlighed

Mureren Tim sidder på den lokale bar, da en nervøst udseende mand kontakter ham og efterlader en kuvert med et foto af en kvinde og 10.000 dollars. Øjeblikket efter kontakter endnu en fremmed ham, og det går op for Tim, at den første tog ham for at være lejemorder, og nu antager lejemorderen ham fejlagtig for at være kunden.

For at redde den ukendte kvindes liv må Tim finde hende inden lejemorderen, men ikke engang det er nødvendigvis nok. For lejemorderen har forbindelser i politiet, og han viger ikke tilbage fra noget for at nå sit mål.

"Et godt menneske" er en klassisk Koontz-roman. Her er spænding og drama, og en kærlighedshistorie bliver der også plads til.  Personligt synes jeg ikke, at "Et godt menneske" er en af hans bedste romaner, men den kan nu sagtens læses en dag, hvor man trænger til lidt let underholdning.

Materialer