En sidste ferie af Michael Zadoorian

Ella og John Robina har snart været gift i 60 år. De har to voksne børn og har levet et godt liv sammen. Men nu hvor de er i firserne, er helbredet ikke længere, hvad det var. Ella har kræft og John har Alzheimers, og selvom der stadig er klare øjeblikke, så går sygdommen kun én vej.

Så det er stik imod lægernes og børnenes ønsker, at Ella beslutter, at de skal tage på en sidste ferie sammen. Selvom John ikke husker så godt mere, er han stadig en dygtig bilist, så parret drager af sted i deres gamle Leisure Seeker-autocamper, der har været udgangspunkt for mange skønne familieferier. Første stop på rejsen er Saugatuck, hvor deres bryllupsrejse gik til, og så fortsætter turen ad den legendariske Route 66 tværs over USA mod endemålet: Disneyland i Californien.

Det bliver en tur, hvor parret både krydser USA, men også genoplever fortiden når de om aftenen ser lysbilleder fyldt med minder fra et langt liv med venner og familien. Et nyt eventyr og samtidig et farvel.

”En sidste ferie” er en bevægende og livsklog roman, som både gav mig smil på læben og tårer i øjenkrogen. Jeg læste den som en smuk kærlighedserklæring og et bevis på, at kroppens forfald ikke har indflydelse på vores følelsesliv. 

Det er nemt at forstå, at børn og læger forsøger at stoppe Ella og John fra at rejse, for de ér syge, og turen vil med stor sandsynlighed forværre deres helbred. Samtidig er det også nemt at forstå, at Ella og John ønsker at opleve et sidste eventyr sammen, i stedet for at lade den sidste tid blive opslugt af hospitalsindlæggelser og umyndiggørelse.

Jeg var meget betaget af ”En sidste ferie”, som også er blevet filmatiseret med Helen Mirren og Donald Sutherland i hovedrollerne som Ella og John. Hvis filmen er bare halvt så smuk som bogen, fortjener den et hav af stjerner.

(anmeldt til Bogrummet.dk)