En passende aftale af Fay Weldon

07.11.14
Hvis du elskede TV-serierne "Herskab og tjenestefolk" og "Downton Abbey", så gå straks i gang med Fay Weldons nye Bogens forsideroman.

 "En passende aftale"  (1. del af en trilogi) handler om en engelsk overklassefamilies liv omkring århundredeskiftet 1899-1900. Familien er gået fallit efter en fejlslagen investering i sydafrikansk minedrift, og Lord og Lady Dilberne går i gang med at finde en passende løsning på "problemet".

Deres giftemodne søn Arthur kan redde familiens ære og position hvis han gifter sig til en masse penge. Minnie er datter af en nyrig amerikansk forretningsmand, og hun kan omvendt vinde indpas i det engelske overklassemiljø, - og så kan man vist godt sige at der er lagt op til en "win-win-situation".

Samfundsbeskrivelserne og det politiske magtspil bliver beskrevet med Fay Weldons humoristiske, skarpe pen og der er sat fokus på tidens kønsroller. En Fay Weldon-roman i topklasse.

Materialer