En helt anden historie af Håkan Nesser

En helt anden historie af Håkan Nesser

07.11.14
Vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti er kommet i den syvende himmel, som for ham lige her og nu er et sommerhus på Gotland.

Selv om Gunnar har for vane at køre sit helt eget regnskab med Gud, så er hans følelse af at være i den syvende himmel absolut ikke en særlig gudelig følelse, men en tilstand af lange dovne dage i sengen sammen med sin elskede, den dejlige Marianne.

Med et par dages forsinkelse modtager Gunnar et brev med ordene: "Har tænkt mig at tage livet af Erik Bergman. Så må du jo se om du kan stoppe mig". I samme øjeblik er historiens fokus flyttet fra at være en dampende kærlighedshistorie på Gotland til at være en kriminalroman på fastlandet.

Som læser er du hele tiden et hestehoved foran Gunnar Barbarotti, som bliver ved med at modtage breve hvor morderen skriver et navn på den næste person, han vil myrde. Hele situationen er højspændt og politiet er på bar bund

"En helt anden historie" er 2. del i Håkan Nessers fremragende Barbarotti-krimiserie:
1) Menneske uden hund, 2) En helt anden historie, 3) En fortælling om Hr. Roos, 4) De ensomme

Materialer