Eksperimenter med tiden

02.07.18
Både i livet og i litteraturen kan valg, som synes enkle og af ringe betydning, indebære forskellen på liv og død, lykke og ulykke.

Af Karin Hviid

Forfattere som skriver fiktion har mulighed for at indrette deres fortællingers universer på måder, som vi ikke kan i vores virkelige liv. Jeg er f.eks. stødt ind i nogle eksempler på at forfattere har udstyret hovedpersonen i en roman med flere forskellige liv. Forfatteren har givet sig selv lov til at tænke: hvad nu hvis… og fabuleret over nogle af alle de retninger et menneskeliv kan tage. Det kan lade sig gøre på mange måder. De tre romaner, som jeg vil præsentere her, er skruet sammen på hver deres helt specielle facon og af forskellige årsager.

 

Liv efter liv

Den britiske forfatter Kate Atkinson fik i 2014 udgivet ”Liv efter liv” i Danmark. Titlen præsenterer Atkinsons måde at komponere sin roman på. Hun lader sin hovedperson, Ursula Todd, blive født mange gange, hver gang d. 11. februar 1910 i en frygtelig snestorm. Det første liv får aldrig begyndt, spædbarnet dør med navlestrengen om halsen. Da hun genfødes, lever hun nogle få år, men drukner så. Hvert liv sluttes med sætningen: Og mørket sænkede sig. På den måde bliver læseren fortrolig med bogens komposition. Og efterhånden får Ursula lov at vokse op og blive ung og voksen.

Atkinson kan lade sin hovedperson få meget mere erfaring, end vi når at få i vores ene liv, og efterhånden begynder Ursula i glimt at ane sine tidligere oplevelser. Det giver hende overvejelser som leder til en handling, et forsøg på at ændre på historiens gang, der betyder, at bogen også får et twist af kontrafaktisk historieskrivning.

Med ”Liv efter liv” har forfatteren også ønsket at skrive om Blitzen, de tyske flybombardementer af London i 2. verdenskrig. Gennem lang tid var byen og dens befolkning hver nat mål for tyskernes bombenedkastninger. Det medførte store tab og umenneskelige lidelser, som Ursula kommer på tætteste hold af og også nogle gange bliver offer for. Tilfældigheder afgør om den enkelte bliver offer eller overlever. Atkinson har med Ursula ønsket at skildre en kvindes voldsomme oplevelser og heltemodige indsats under Blitzen, fordi netop kvinderne spillede en stor rolle.

 

4 3 2 1

Paul Auster, en amerikansk forfatter med et særligt forhold til Danmark, var i sin tidlige ungdom vidne til en ulykke med dødelig udgang, som lige så nemt kunne have ramt ham selv. Den tanke har fulgt ham lige siden. I sin store roman, ”4 3 2 1”, der udkom på dansk i 2017, vender han tilbage til emnet. En dreng fødes i 1947, samme år som Auster selv. Romanen fortæller om drengens første leveår i en jødisk familie, hvor han er enebarn. Derefter sker der det usædvanlige, at fortællingen splittes op i fire parallelle spor. Auster giver den lille dreng Archie Ferguson fire forskellige livsforløb, dog med visse lighedspunkter. Den nærmeste familie er den samme, drengene har en stærk interesse i sport og alle fire vil gerne skrive.

Resten af den omfangsrige bog fortælles i fire forløb på skift. Der berettes om skoletiden og forholdet til forældrene, om ungdomsforelskelser og studievalg, om kærlighedsliv og forsøg med at skabe sig en karriere som skrivende. Handlingerne foregår i en historisk kulisse af 50’ernes borgerlighed og 60’ernes og 70’ernes uro med kold krig, Vietnam-krig, studenteroprør og raceuroligheder. Det var pudsigt for mig at læse afsnittet, hvor én af Archie’erne deltager i studenteroprøret på Columbia University i New York, netop som medierne kunne markere 50-året for de samme tildragelser.

Det er en udfordring for læseren at holde de fire forskellige skæbner ude fra hinanden. Men der er trods det fælles udgangspunkt vide forskelle på de fire livsforløb. Auster kommer med fire troværdige bud på, hvordan det samme liv kunne udvikle sig, og jeg kunne ikke undgå at føle sympati og omsorg for de fire drenges skæbne, men bogen er meget lang.

 

Før sol går ned

Den tredje bog jeg vil præsentere her er ganske nyoversat. Den tyske forfatter Jenny Erpenbeck fik opmærksomhed og priser for sin roman, ”Går, gik, gået”, der behandlede flygtningeproblematikken. Derefter har forlaget valgt at udgive ”Før sol går ned”, som er skrevet tidligere. I denne bog fødes en pige i en østrig-ungarsk provins i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun dør nogle få måneder efter fødslen. Det får katastrofale følger for forældrene, som skilles. Faderen flygter til USA og moderen lever i fattigdom og prostitution.

Men hvad nu hvis… I et intermezzo lægger forfatteren op til barnets overlevelse, og i det følgende kapitel udfoldes dets videre liv. En flytning bringer familien til det fattige Wien efter 1. verdenskrig, hvor de lever et barskt liv og pigen omkommer som ung. Et nyt intermezzo åbner mulighed for overlevelse, o.s.v.

Fire gange bringer et intermezzo handlingen videre. I tredje kapitel er kvinden overbevist kommunist og bosat i Sovjetunionen, men sendes i arbejdslejr. I fjerde kapitel undgår hun lejren og skaber sig efter verdenskrigens afslutning et liv som forfatter i DDR. I det sidste kapitel dør hun som gammel og efter murens fald på et plejehjem.

Tilfældigheder afgør om livet afsluttes eller fortsættes. Erpenbeck skildrer hvordan vilkårligheder og historiske vilkår kan afgøre skæbnen og skabe menneskets valgmuligheder.

Ifølge Weekendavisens anmeldelse af bogen skulle Erpenbeck være stærkt inspireret af sin bedstemors livshistorie og have valgt at skrive bogen som et forsøg på at komme tættere på og forstå sin bedstemor, der døde som 90-årig kort efter murens fald.

 

I alle tilfælde er det stærke læseoplevelser, der er kommet ud af de tre vidt forskellige forfatteres anstrengelser. Jeg vil helt sikkert anbefale at flere læsere kaster sig ud i at opleve, hvordan der kan eksperimenteres med rammerne for at skrive spændende og udfordrende romaner. Dette er hermed mit bud på nogle anderledes og gode bøger til sommerferielæsning.

Eksperimenter med tiden er en del af vores tema om tid - læs mere på på temasiden.

Materialer