Ej så svært af Martin Jensen

”Ej så svært” er historien om drengen Kaj og hans familie. Den strækker sig fra 1953 og tre år frem, og fortæller om en periode i Danmarkshistorien hvor 2. verdenskrig endnu fylder meget i hverdagen, selvom der ikke tales åbenlyst om den. For den 6-årige Kaj handler livet dog mest om at være sammen med kammeraterne, at starte i skolen og sommerferierne hos forældrenes venner Poul og Margrethe.

Men det usagte mellem de voksne får dog også betydning for børnene. Allerede den første dag i skolen oplever Kaj, hvordan en af pigerne må sidde alene, fordi ”hendes far var på den forkerte side”, og senere mærker han selv, hvordan forældrenes synder nedarves til børnene.

Udover at være et Danmarksbillede, er det også en fortælling om det at vokse op. Voksne tror ofte, at de kan skjule ting for børn, men de opfatter tit mere, end man tror. Kaj ved f.eks. godt, at faren var frihedskæmper, selvom der ikke bliver talt højt om det hjemme. Og de ting, han ikke selv ved, er sidekammeraten Henrik hurtig til at udfylde for ham.

Martin Jensen tegner et fint tidsbillede af Danmark i 50’erne. Historien fortælles lavmælt og uden store armsving, og selvom jeg ikke selv var født dengang, føler jeg alligevel, at jeg kan genkende billederne. Han fortæller om klasseforskellen, om hvordan begivenhederne ude i verden igen ryster danskerne, og om hvor vigtigt familiesammenholdet er, selvom man er uenige.

Jeg holder meget af at læse Martin Jensens bøger. Han skriver om ting, vi ikke altid taler om, men som alligevel betyder noget i hverdagen. Der sker ikke nødvendigvis så meget i den ydre handling i hans bøger, men på den indvendige plan flytter historien sig med kæmpeskridt. Og så er hans sprog enkelt og alligevel smukt.