Efterforskerne – 7 danskere, der har sat folk bag tremmer

19.02.16
Kom med bag kulisserne, når politiet fanger de værste forbrydere.

Uden forbrydere ingen forbrydelser, og så ville der være meget færre bøger på bibliotekets krimihylder og under emnetallet 34.31. Og meget færre store overskrifter i aviserne, for det er spændende at læse om folk, der bryder loven – hvorfor og hvordan de gør det. Til tider kan de endda veksle tiden i fængsel til nogle ganske succesrige bøger om deres gerninger.

Men uden de politifolk, der efterforsker forbryderne, ville der meget sjældent være retfærdighed og noget, der minder om en happy end i disse sager. Og heldigvis skriver politiet også bøger – og der skrives bøger om dem. Så her har vi samlet syv danskere, der har arbejdet på den rigtige side af loven.

Ove Dahl

40 år tilbragte Ove Dahl i korpset. Han arbejdede både som røverichef og souschef i drabsafdelingen, før han brugte de sidste 8 år som drabschef ved Københavns Politi, indtil han gik på pension i 2011.

Dahl har leveret stof til ikke mindre end to bøger, som er skrevet i samarbejde med Stine Bolther: Drabschefen og Drabschefen – nye sager. Deri fortæller han om mange af de sager, han har været involveret i, hvoraf en del har vakt stor opmærksomhed i medierne. Det drejer sig om bl.a. Amagermanden.

Jørn Moos

Jørn Moos er tidligere kriminalinspektør – og er nok mest kendt for sin rolle i jagten på Blekingegadebanden (hvilket er blevet portrætteret af Ulrich Thomsen i tv-serien Blekingegade, som Moos også var konsulent på).

Han var med, da politiet åbnede døren til det tilholdssted, der skulle give banden sit navn, og han har siden været med til at skrive to bøger om sit arbejde og sagen. Blekingegadebetjenten omhandler opklaringen af gruppens forbrydelser og Moos' karriere, mens Politiets hemmeligheder vender tilbage til Blekingegadesagen og undersøger den igen, bl.a. med et tidligere bandemedlem.

Bent Isager-Nielsen

30 år var Bent Isager-Nielsen, da han i 1981 blev ansat i Rigspolitiets Rejseafdelingen - det gjorde ham til en af de yngste nogensinde til at opnå det. Det var en afdeling, han blev i gennem 21 år, og da han sluttede, var det som chef for afdelingen. Siden har han ledet kriminalpolitiet i Frederiksberg og været politiinspektør og efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi.

Det er en karriere, der har bragt ham omkring nogle af Danmarks alvorligste forbrydelser. Og det er blevet til to bøger: Man jager et bæst og fanger et menneske, der fortæller om Isager-Nielsens liv som drabsefterforsker, og Efterforskerne: sådan fælder de Danmarks drabsmænd, der beskriver de forskellige mennesker, der er involveret i at opklare en forbrydelse. Det er, som der står på omslaget, "en bog om ondskab, forbrydelse og straf".

Ole Brockmann

Skulle man på et tidspunkt være blevet indfanget af en krimiserie på TV, vil man nok have fået en opfattelse af kriminalteknikere som folk med noget nær overnaturlige evner udi i at fange afgørende detaljer. Virkeligheden er noget mere prosaisk.

Kriminalteknikere er specialuddannede politifolk, der arbejder grundigt og systematisk - og kan have stor betydning for en sags afgørelse. Et eksempel på det er Lundin-sagen, hvor man aldrig fandt ligene, men dog DNA-spor, der fik Lundin dømt. En af de involverede var Ole Brockmann, som har skrevet en bog om det og om kriminalteknik generelt. Meget sigende hedder den Fældende beviser.

Tom Christensen

Der er mange elementer i en efterforskning. Et af dem, hvor det begynder at spidse til, er afhøringen af den mistænkte - og lige præcis det var Tom Christensen ekspert i, mens han arbejdede i Rigspolitiets Rejsehold. Især var det drabsmænd, han arbejdede med, og det er en karriere, der har bragt ham i kontakt med vidt forskellige mennesker - som de fleste af os ville vægre os ved at snakke med.

Ud af 40 år i politiet blev de 29 brugt på Rejseholdet. Det er blevet til bogen Han fik morderne til at tilstå, som naturligvis handler om Christensens arbejde, men også om de teknikker, man benytter i den situation. Det er en bog, der vil fjerne mange af de vildfarelser, man har omkring afhøringer efter at have se amerikanske krimier. Det er hårdt og vedvarende arbejde.

Niels Kjøller

Niels Kjøller arbejdede hos kriminalpolitiet i Hvidovre, indtil han mod sin vilje måtte gå på pension (han blev 63, og sådan var reglementet). I sin tid der efterforskede han en lang række af meget forskellige sager - noget, der også fik ham i medierne flere gange. Blandt andet da han og en kollega blev suspenderet - hvilket dog viste sig at bunde i, at kriminelle elementer havde planlagt at få dem fyret.

Ligesom Ole Brockmann var Kjøller også involveret i Lundin-sagen. Men hans bog Suspenderet handler om mangt og meget andet, som titlen måske også afslører. Det er en bog, der bevæger sig både i kriminalitet og tragedie.

Kurt Kragh

Husker du La Cour fra tv-serien Rejseholdet? Han var faktisk baseret på Kurt Kragh, der var drabsefterforsker på Rejseholdet. Kragh kunne dog ikke forlade sig på småsynske evner, men måtte i stedet arbejde for sine resultater. Og det gjorde han i både Danmark og udlandet.

I sin bog At tænke som en morder: min tid i Rejseholdet fortæller han om det arbejde. Det er med udgangspunkt i udvalgte kriminalsager, men også en indgående beskrivelse af den kultur, der herskede i Rejseholdet. Særligt lægger Kragh vægt på brugen af profiler af gerningsmændene, men kommer omkring de mange forskellige aspekter, der kan være i en efterforskning, både privat og fagligt.

Header-billede: Politi af Søren Storm Hansen. CC BY 2.0.

Materialer