Efterdønninger af Elizabeth Noble

Efterdønninger af Elizabeth Noble

01.04.15
Fin roman om hvad der sker, når sorgen rammer en familie.

Bill og Maggie lever harmonisk og økonomisk trygt i London med deres tre børn. Da den ældste søn Jake omkommer under tsunamien, skyller tragedien ind over familien, som styrer mod det helt store sammenbrud.

"Efterdønninger" er en fortælling om sorg, og hvordan den påvirker en familie. Er en mors sorg mere betydningsfuld end en søsters? Kan man altid tale om sorgen? Svigter man den døde ved at fortsætte livet? Det er store spørgsmål Elizabeth Noble stiller, og romanen er både sympatisk og læseværdig.

Noble fortæller usentimentalt og med sympati for sine personer, og undervejs sad jeg flere gange med en tåre i øjenkrogen. En fin roman hvis du er til forfattere som Maeve Binchy og Judith Lennox.

Materialer