Forsiden til "Djævelens lærling" af Kenneth Bøgh Andersen
Forsiden til "Djævelens lærling" af Kenneth Bøgh Andersen

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen

07.11.14
Børnebog til de voksne

Selvom Harry Potter bøgerne står i børnebiblioteket, er der mange voksne (inklusive mig), som med stor fornøjelse har læst serien om ham. Men nu er det jo slut - og hvad skal man så læse? Prøv danske Kenneth Bøgh Andersen.

"Djævelens lærling" er første bind i serien Den store djævlekrig, og den er en absolut værdig efterfølger til Harry Potter-bøgerne. Hovedpersonen Filip Engell er en god og artig dreng. Han har aldrig kendt sin far, og det er faktisk grunden til, at han er så dydig, for hans mor har fortalt ham, at hans far sidder i himlen og venter på ham, så når Filip engang dør, vil han være sikker på at komme op til faren.

Men en dag efter skole bliver Filip skubbet ud foran en bil af skolens bølle, og da han kommer til sig selv, står han foran Helvedes port. Djævelen er nemlig syg, og ved et uheld bliver Filip hentet dertil som djævelens lærling. Hverken djævelen eller Filip er særligt tilfredse med den udvikling, men det kan ikke gøres om, og så må Filip i gang med at lære at være ond.

"Djævelens lærling" er både sjov, alvorlig og lidt uhyggelig, og jeg glæder mig til at læse de næste bind i serien

Materialer