Dette burde skrives i nutid af Helle Helle

06.11.14
I virkeligheden laver hun ingenting. Hun lader tilfældighederne og tilfældige mænd styre sit liv.

Jeg er lige blevet færdig med Helle Helles nyeste roman: "Dette burde skrives i nutid". For anden gang. Jeg gjorde den samme fejl, som med hendes tidligere romaner - jeg læste alt for hurtigt, og fik ikke det 

Bogens forside
hele med. Så snart jeg havde læst sidste side, begyndte jeg forfra igen. Teksten i Helle Helles romaner bliver ofte beskrevet som "toppen af isbjerget", og det er DET, der er udfordringen for os læsere. Vi kan og bør selv bygge videre, bruge vores fantasi.

Romanen handler om en ung kvinde, som bor i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København, og hun foregiver at studere på Universitetet. I virkeligheden laver hun ingenting. Hun lader tilfældighederne  og tilfældige mænd styre sit liv.

Det er fremragende. Helle Helle kan skrive ret dramatiske livshistorier i en helt jævn tone - hun holder et A (eller er det et C?) hele romanen igennem, og det er derfor, tror jeg, at jeg kan glemme at lytte. Ved anden gennemlæsning kommer alle variationerne og fraseringerne med. Tænk at fortælle om en abort i en bisætning!

Citat side 45:

"Per fulgte mig på arbejde og tilbage igen, han kildede mig i vandsengen, så jeg var ved at besvime, han klædte sig af og på flere gange dagligt og tog med til lægen, da jeg var blevet gravid og også med bussen på hospitalet syv lange dage senere, og på hjemvejen sent samme eftermiddag havde han købt en gave til mig, et hårspænde fra en sølvsmed, det var bukket af en tretårnet spiseske."

- og så er der humoren. Jeg har altså fnist mange gange undervejs. Til slut i romanen, hvor faster Dorte er blevet indlagt med en depression, eller et nervesammenbrud, er der en morsom dialog:

Citat fra side 151:

- Hvem var ham, der sendte brevet til mig? sagde jeg.
- Det ved jeg ikke, hvem der sendte et brev, sagde Dorte.
- Der var hundrede kroner i.
- Det var Andy så. Han har hjulpet mig meget.
- Er han englænder?
- Nej, han er ude i køkkenet.

Ha Ha Ha - lidt en klassisk vittighed

Materialer