Det glæder Anna sig til i 2021

Ja, 2020 var et anderledes år...

Men heldigvis var det et år fyldt med nye, gode bøger, så på den front var det hele som det plejer.

Under corona fik jeg fornemmelsen af, at der var meget stor forskel på folks oplevelser. Dem som boede alene eller sammen med andre voksne kedede sig, fordi alle de sædvanlige adspredelser som biografture og vennebesøg var taget fra dem, imens dem som boede sammen med børn, der skulle passes, undervises og underholdes, ikke havde et ledigt øjeblik. Jeg tilhørte den sidste slags. Så under forårets nedlukning fik jeg ikke læst en eneste bog for mig selv, men jeg fik læst en masse billedbøger højt for ungerne: I sofaen, i skoven, i det hjemmesyede tippetelt i haven... Desuden er jeg jo børnebibliotekar, så vi læser faktisk temmeligt mange bøger der hjemme, mig og ungerne, også når det ikke er nedlukning.

Børnenes bedste fra 2020

Faktisk er det mig, der har udvalgt dem her. Hvis jeg spurgte børnene, ville deres favoritter vist være afældre dato: Hunden Ib af Peter Nordahl, Rita og Krokodille af Siri Melchior, Peddersen og Findus af Sven Nordqvist, Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren, de første Sallys far-bøger af Thomas Brunstrøm - og naturligvis Disneys Frost-bøger og Gurli Gris-bøgerne, som bestemt ikke er mine favoritter. Så her kommer mine 2020-favoritter til børnene - som børnene også var vilde med! 

I form med Tapiren! af Jakob Martin Strid.

Jeg synes, den er top skæg. Hjemme hos os er tapiren en karakter, som vi elsker at hade. Tapiren er selvcentreret og uempatisk og virkelig sjov - så længe man ikke er i rum med ham! Hvis han var en af mine venner eller kollegaer, ville jeg ikke kunne holde ham ud. Han er også en karakter, der giver anledning til mange snakke. Mig og min datter på 5 år har snakket meget om Tapiren og om hvorfor han siger, som han gør og hvorfor de andre dyr ikke bryder sig om det, han siger. Som fx den scene i "Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor", hvor de er på vej over havet. Den kæmpestore Mumbo Jumbo vader igennem vandet, imens han holder i snoren til den luftballon, hvor Mimbo Jimbo, Post-gaparden og Tapiren sidder tørre og sikre. Tapiren spejder ud over vandet og siger: "Indtil videre ingen hajer". Det er sikkert en meget betryggende kommentar for stakkels Mumbo Jumbo, som er den eneste der går nede i vandet!

Fra at være helt anonym i "Mimbo Jimbo og den lange vinter", trænder han lidt i karakter i "Mimbo Jimbo bygger et fyrtårn" og udfylder for alvor sin rolle i "Da Mumbo Jumbo blev kæmpe stor" og "Flyvebogen" - og han er simpelthen hovedpersonen i "I form med Tapiren!". 

Grundidéen i "I form med Tapiren!" er også virkelig sjov: Det er en geometribog! Man lærer ord som cylender og pentagpon-prisme og keglestub. Det er nemlig sådan, at Tapiren er blevet helt firkantet, efter at have gemt sig i en kasse under en gemmeleg. Han er meget fortørnet over at være blevet firkantet, og imens han bruger hele bogen på at beklage sig, prøver vennerne alverdens ting for at få ham tilbage i den rette form. Det kræver stor fantasi og mange mærkværdige forsøg - og former - før det lykkes. 

Krageøen - Et lille dyr til Pelle af Astrid Lindgren

Ja, som I måske kan gætte har Astrid Lindgren ikke lige skrevet en ny bog her i 2020. Men et enkelt kapitel af hendes roman "Vi på Krageøen" er blevet lavet til en billedbog med illustrationer af Maria Nilsson Thore. Jeg har en meget stor kærlighed til Vi på Krageøen, som min mor læste højt for mig flere gange som barn. Og som hun selv fik læst højt, da hun var barn. Det er en af de bøger, jeg glæder mig usigeligt til at skulle læse højt for mine børn, når de bliver store nok. Men det er de ikke helt endnu, og derfor var det dejligt at kunne snyde lidt og bare læse dette lille uddrag. 

Vi på Krageøen er en historie som emmer af saltvand og solskinstimer, leg og ro ogoprigtighed. Her er intet af den ironiske distance, som de to andre børnebøger her indeholder. Og så er der naturligvis også dramatiske afsnit, som da Pelle og Trune taber årerne til deres robåd under et tordenvejr. (Den historie er med i billedbogen). Og historien om da Johan og Niklas sammen med Teddy og Freddy bliver væk i tågen på haven - og det aller værste kapitel, hvor den elskede hund Bådsmand skal skydes og både mig og min mor altid tuder, så man næsten ikke kan forstå, hvad vi læser højt. (Jeg siger ikke, hvordan det ender)

Krageøen var forresten et filmmanustript først, lavet af Lindgren, og blev så siden udgivet som roman, naturligvis skrevet om. Det er ikke bare en manuskript som nogle af j. K Rowlings seneste udgivelser. Der er ligger 3 af Krageø-filmene på Filmstriben. 

Og når vi nu er ved Astrid Lindgren, bliver jeg lige nødt til at nævne "Pippi stikker af", som i efteråret udkom på første gang på dansk, gennemillustreret af en ny tegner. Jeg skulle lige sluge, at det ikke er Ingrid Vang Nymands tegnestil, men faktisk er bogen smadder fed. Det er næsten en tegneserie, for siderne er helt fyldt ud med farvelagte tegninger, teksten står i små tekstbokse rundt omkring. Den findes også som filmatisering på Filmstriben under navnet "På rymmen med Pippi Långstrump".

Juleklar: "Kender du den om Randalf" af Thomas Brunstrøm

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor Sallys far-fan. Så da jeg så, at Thomas Brunstrøm havde bidraget til Carlsens nye samling af julehistorier for de 6-12-årige, "Juleklar: godnathistorier der får børn til at glæde sig i søvne", måtte jeg straks læse den! Helt ærligt har jeg indtil videre kun fået læst 2 af historierne i bogen, resten gemmer jeg nok til næste år. Men bogen lægger simpelthen ud til Thomas Brunstrøms bidrag, der hedder "Kender du den om Randalf".

Den handler om Rudolfs lillebror, Randalf, som er temmelig træt af Rudols konstante pralerier og overdrivelser og træt af at blive overset bare fordi han er lille og spinkel. Det er en sød historie, der fortæller, at sangen om Rudolf er en kraftig overdrivelse, for rensdyr er faktisk nogle vældig flinke fyre, så de kunne ikke drømme om at drille Rudolf med hans røde tud. (Det er en detalje, jeg er rigtig glad for, for jeg har egentlig altid haft lidt ondt i maven over den sang - jeg synes, de andre rensdyr i sangen er sådan nogle lede skiderikker, som det ikke er værd at være venner med, da de endelig skifter holdning for at tækkes julemanden - føj for Søren!)

Men beskrivelsen af den voldsomt irriterende Rudolf er så morsom, at historien ikke bliver spor sødsuppe men bare lige tilpas sjov og lige tilpas julesød. 

Annas bedste fra 2020

Hen over sommeren var jeg så uheldig at få en hjernerystelse og tilbragte der et par måneder i hængekøjen i haven med lydbøger i ørerne og udsigt til en fuglekasse med fugleunger i. Hverken strikketøj, bagning, cykelture, indkøb, læsning eller tv gik an - at lytte til lydbog var det eneste, jeg kunne foretage mig uden at blive dårlig. Så der fik jeg tid til at indsuge alle de bøger, jeg havde længtes efter at læse kun afbrudt af ufrivillige lure og en sjælden gang imellem jaget ind i huset af så heftige regnskyl, at det ikke var nok at trække soveposen op over hovedet.

Forglem mig ej af Gry Kappel Jensen.

Ja, faktisk var det også først i år at jeg læste den første bog i serien "Roser og violer". Det er en dansk fantasy-serie om en flok piger på en kostskole, hvor man lærer om magi. Ud fa den beskrivelse, kunne det måske godt lyde som en del engelske og amerikanske fantasy-serier, som er udkommet de sidste 10-15 år - men det er den ikke! Den har en helt særlig nordisk, dyster stil - uden at det dystre bliver for overvældende. 

Man følger 4 meget forskellige piger, som er værelseskammerater, igennem de problemer de har med familie, skole, selvværd - og en mystisk sag med en forsvunden pige, der bliver ved med at kalde på deres opmærksomhed.

Det er en virkelig spændende serien, der beskriver hele trolddomsmiljøet med en smuk barskhed, som ligger langt fra Harry Potters hyggelige bristiske univers (som jeg ellers holder meget af).

En fortælling om sangfugle og slanger af Suzanne Collins.

Jeg har læst Hunger Games bøgerne, set filmene og skrevet speciale om dem. De er barske og smukke og ækle og fantastiske. Så jeg glædede mig meget til at læse den nye bog i serien, en pre-quel. Altså en historie der går forud for de andre bøger. Normalt er jeg til feel good og humor og spænding - ikke til barske modbydeligheder. Men alligevel var jeg jo dybt opslugt, da jeg første (og anden) gang læste Hunger Games.

Den her var meget anderledes, men bestemt ikke en mindre oplevelse. Bogen fortælles af den dreng, som vil vokse op og blive til Præsident Snow - überskurken i Hunger Games-universet! Man ved det ikke med sikkerhed fra starten, men har en klar fornemmelse af det pga navnet. Coriolanus er en mærkelig hovedperson, for man ved helt ærligt ikke, om man kan lide ham. Og efterhånd som bogen udvikler sig (åh, der er så meget jeg ikke kan sige uden at fortælle for meget) kender man ham bedre og bedre, forstår hans pressede situation, hans ønsker, hans ophav og bliver på en eller anden måde knyttet til ham - samtidig med at væmmelsen ved ham bare stiger og stiger. For mig var det nærmest kvalmende.  

Det er en gennemført modbydelig bog! Den beskriver opfindelsen af det umenneskelig Dødsspil, som de andre bøger drejer sig om, og den beskriver udviklingen af det menneske, som senere bliver til Præsident Snow. Absolut en uforglemmelig læseoplevelse, absolut en feel-bad-bog!

Burn af Patrick Ness

Det var virkelig en speciel bog! Men sådan er det jo med Ness, så jeg ved ikke, hvorfor det kommer bag på mig hver gang. Burn hørte jeg, imens jeg plukkede ribs i haven, så i mit hoved vil de to ting altid være forbundet, hvilket ikke gør mindet om bogen mindre - for bogens indre billeder er blevet blandet med mindet om ribs og lune, danske sommeraftener. 

Bogen handler om en pige, hvis mor var sort og hvis far er hvid. Den foregår i  USA i 1950'erne, så det var absolut ikke velset. Den handler om det politipar, som er på jagt efter en ukendt forbryder. Samtidig handler den om en ung, navnløs mand som er på en ukendt færd for den dragetilbedende kult, som han er en del af. I dette parallelunivers findes der nemlig drager! De er yderst intelligente og farlige og behandles med mistro af de fleste - alligevel bruges de af og til som betalt arbejdskraft. 

Det er en historie om social uretfærdighed, om ensomhed, om kærlighed, om uvidenhed - og om en profeti som har de mærkeligste konsekvenser. 

Jeg kan dårligt nok selv forstå, hvordan en så kompleks og modsatrettet historie kan fungere - men det gør den. Jeg var dybt opslugt! Og historien blev aldrig kedelig og gennemskuelig - tvært imod overraskede den til det sidste!

De bøger jeg glæder mig mest til i 2021

Det er næsten endnu sværere at udvælge kun 3 bøger, som jeg glæder mig til i 2021. Der er en del forsættelser på serier, jeg glæder mig til: Nevermoor 3, som hedder "Tomhedsfeber" og som udkom i 2020, men som jeg ikke har læst endnu. Det tredje bind i serien om Greystone-børnene, som endnu ikke har fået en dansk titel. Og de danske oversættelser af bind 4 og 5 i Throne of glass-serien. Men jeg prøver at holde mig til nye serier og stand-alone-bøger (det vil sige bøger, som ikke er en del af en serie)

Concrete Rose af Angie Thomas.

Anige Thomas udkommer med endnu bog, der handler om det miljø, hvor hun selv er vokset op: Ghettoen i USA. Men tanke på hendes tidligere bøgers varme, barskhed og store relevans, kan man kun glæde sig til den nye.

Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er det en uddybelse af historien om Starr, som vi mødte i Angie Thomas' debutroman "The hate U give". Denne gang hører vi som Starrs far, før Starr og hendes storebror bliver født. Om hans kamp for at tjene penge til sin familie, hvordan han ender i et virkelig dårligt selskab - og derefter hans kamp for at komme ud af sine ulovlige forretninger igen, da han opdaer, at hans kæreste er gravid. 

Hver af hendes bøger kan læses uafhængigt af de andre - og hver af dem er afgjort en læsning værd! Hendes anden roman, "On the come up" tog det mig lang tid at komme i gang med, fordi jeg havde læst, at den handlede om en ung piges ønske om at blive rap-musikker, hvilket virkelig ikke interesserer mig! Men det er langt fra det, der er essensen i bogen. Den handler om fordomme og social ulighed og (u)retfærdighed. Den handler også om varme og venskab og familie og en kærlighed til musikken.

Pigerne fra Stjernedalen - og de gamle breve af Mille Gori.

Det her er et gæt. Det er den første bog, Mille Gori har skrevet, som ikke er en Motor Mille-bog. Men som stor Motor Mille-fan kan jeg ikke lade være at glæde mig!

Det er en illustreret roman for de yngste skolebørn - og den udkomer først til februar, så jeg har selvfølgelig ikke læst den endnu! Men den skal efter sigende handle om et sæt tvillingepiger, som på loftet af et gammelt, forladt hus finder en kasse med breve, som på en eller anden måde peger tilbage til deres egen familie. Da de en dag opdager to mystiske mænd, der sniger sig rundt i det gamle hus, hvirvles de ind i et spændende eventyr. 

Jeg synes, historien lyder både spændende og dejligt. Alene ved beskrivelsen begynder min fantasi at bygge videre og skabe billeder. Det sker med jævne mellemrum at forlagene beder forskellige kendte mennesker om at lave børnebøger - der erdesværre langt imellem successerne. Men jeg har store forventninger til den her!