Det dyrebare af Linn Ullmann

Det dyrebare af Linn Ullmann

07.11.14
Det er en roman fyldt med hemmeligheder og løgne. Sprogtonen er markant nordisk.

Er du vild med nordisk litteratur, så læs denne fremragende nye roman af Linn Ullmann

Jenny fylder 75 år, og hendes datter Siri insisterer på fejring ved at holde en havefest. Havefesten finder sted en lidt tung og tåget norsk sommeraften og er samtidig rammen om en forbrydelse hvor den unge au pair pige Mille bliver voldtaget, myrdet og gravet ned i skovbunden. Liget af Mille bliver først fundet ved en tilfældighed to år senere.

Nu tror du måske at det er en krimi, men nej! Fra første side i Linn Ullmanns nye roman er der sat fokus på familiekonflikter. Siri er en dygtig kok. Hun er gift med den skriveblokerede  forfatter Jon, som prøver på at få færdiggjort sidste bind i en trilogi. De har to døtre, - den mørke anarkistiske og vrede Alma og den lyse ukomplicerede yngste datter, Liv.

Det er en roman fyldt med hemmeligheder og løgne. Sprogtonen er markant nordisk, og jeg følte mig suget ind i en stemning af mørk mystik kombineret med lys nordisk sommer. Hvis jeg skal sammenligne med andre titler kunne det være Kerstin Ekmans "Hændelser ved vand" og Maria Gripes ungdomsroman "Skyggen over stenbænken".

Materialer