Den tidsrejsendes kvinde af Audrey Niffenegger

Den tidsrejsendes kvinde af Audrey Niffenegger

10.11.14
Er du til kærlighedsromaner, så giv "Den tidsrejsendes kvinde" en chance.

Hovedpersonen Henry er født med en genetisk sygdom (kronolepsi), der gør, at han falder ud af tiden, når han bliver stresset. Så dukker han op et andet sted i en anden tid - nøgen, sulten og uden viden om hvornår han kan vende tilbage til nutiden.

Dette medfører naturligvis mange ulemper for ham. På arbejdet har han en uheldig tendens til at dukke nøgen op i magasinet, hvilket mere end en gang har gjort rengøringspersonalet pinlig berørte. Men andre episoder har været mere farlige, og Henry har været nødt til at lære både at stjæle og slås for at overleve.

Under en af sine rejser møder han sin fremtidige kones 6-årige jeg, og det bliver starten på en fin kærlighedshistorie, der er mere kompleks end som så.

Det lyder kringlet, og det er det på en måde også. Men det er velskrevet, og jeg synes, at Niffenegger får mange spændende dilemmaer med omkring tidsrejser og paradokser, samtidig med at hun fortæller en fin kærlighedshistorie, som slutter mere alvorligt, end man først tror.

Materialer