Den svovlgule himmel af Kjell Westö
Romanen strækker sig tidsmæssigt fra 60’erne til nutiden, og den svovlgule farve er aftenlyset over sommerlandet ca 40 km fra Helsinki. Drengen Axel og hans lillesøster Stella vokser op i en stenrig entreprenørfamilie. En sommerdag møder jegfortælleren og den jævnaldrende Axel hinanden ved den lokale købmandsbutik, og der opstår straks et venskab.
Langsomt lærer vi de to familier at kende på godt og ondt. Fortælleren er mystificeret over hvordan Alex og Stellas familie fungerer? Hvor er Alex og Stellas far henne, og hvorfor har Alex og Stellas farfar så meget magt i familien?
Børnenes venskab udvikler og udvider sig til en lille gruppe af fire drenge med Stella på sidelinjen. Der er magtkampe mellem drengene og vores hovedperson og Stella forelsker sig dybt, inderligt og gensidigt i hinanden. Hele livet igennem har de en eller anden form for kontakt med hinanden. Romanen er en fortættet roman om komplekse følelser gennem et livslangt venskab. Ved romanens begyndelse bliver den driftige forretningsmand Alex stukket ned, og først ved romanens slutning afsløres hvem overfaldsmanden er.
Fortælleren og hovedpersonen er måske en ret utroværdig fortæller. I hvert fald er et af romanens højdepunkter eller måske nærmere et vendepunkt der, hvor det går op for som læseren, at vores ellers så elskelige og retfærdige hovedperson har en noget ”alternativ” selvforståelse.
Under læsningen af romanen kom jeg til at tænke på Evelys Waughs roman ”Gensyn med Brideshead”, og også en lille smule ”Den store Gatsby” af F. Scott Fitzgerald. Jeg kom også til at tænke på Julian Barnes lille roman ”Når noget slutter”, som også handler om hvordan vi erindrer historien om vores eget liv. De erindringer, som mennesket lader blive tilbage i hukommelsen, er ofte et meget selektivt og velredigeret skønmaleri, - ja man kan også kalde det LØGN,. Vi vil gerne stille os selv i det allerbedste lys, og se os selv som venlige, rolige, retfærdige og omsorgsfulde ikke-voldelige mennesker. Men sandheden har som bekendt rigtig mange ansigter.
Kjell Westö slog igennem med romanen ”Luftspejling 38” i 2014. En fremragende roman, som han helt fortjent fik Nordisk Råds Litteraturpris for. Han har også skrevet en meget humoristisk slægtsroman ”Det ulyksalige ved at være en Skrake”. Jeg kan anbefale alle de nævnte romaner, - dog hæver ”Luftspejling 38” sig over hele forfatterskabet.